Lesbisk

‘Men er du så i Rørvig eller Tisvilde lige nu?’ Først ser han uforstående ud i luften i nogle sekunder, da han læser den korte besked på sin forfatter-gmail fra sin telefon. Så løser han gåden. Mere uvaks er hans trods alt heller ikke. ‘Rørvig’ svarer han. ‘Men det er jeg jo også’ kommer det retur indenfor sekunder. ‘Hvem er jeg?’ spørger han med telefonen i hånden, mens han styrer kødet og majskolberne på grillen med et glas rødvin stående på serveringsvognen ved sin side. ‘En fan du gerne vil møde. Du vil ikke blive skuffet.’ DEN SVARER HAN ikke på. Lægger telefonen fra sig på bordet. Tager sit vinglas, ser ind på Nina der er ved at lave en pastasalat, mens hun griner af noget en af ungerne siger i samme øjeblik. Han har ikke sulten, tænker han, som han drikker af rødvinen. Er ikke rastløs. Lige nu stadig mere end tilfreds med alt hvad han har på sin matrikel. Marias sitrende, klynkende orgasme i hendes køkken ugen før løber stadig i hans blodbaner. ‘Pling’ afbryder telefonen hans tanker. Som kan hun mærke, at han ikke rigtigt bider på. ‘Jeg er 29. Hot as HELL!!’ Han smiler af beskeden. Den emmer af drunk-text, men, han kan også godt lide et godt glas vin. Banker telefonen mod sit lår. Han vil alligevel ud og løbe morgenen efter. Hvorfor ikke lave et kort møde og se om de skal hooke op senere? ‘Kort møde i morgen tidlig. Kl. 0615 på stranden neden for Telegrafvej. Så kan vi se om vi skal hooke op senere?’ ‘Ugghhh…. det var tidligt’ svarer hun sekunder efter. HANS HUSTRU KOMMER ud med pastasalaten, og det smil hun giver ham får ham til at lægge telefonen fra sig. Da den ‘plinger’ rastløst 35 sekunder senere rækker han ud og slukker for den, mens han lytter efter med et halvt øre til sin smukke hustru der foreslår en udflugt to dage senere. Ungerne støder til. Han skænker vin til hende, hyldeblomst til dem. Den yngste fortæller den samme vittighed som til morgenbordet og frokosten. De griner alle. Giver points for vedholdenhed. Lige her og lige nu er hun og de små kloner præcis hvad han brug for. HAN FÅR IKKE tændt telefonen mere den aften. Da han vågner ti i seks om morgenen dagen efter har han fået yderligere 17 beskeder fra hende, ser han, da han vækker sin iPhone til live igen. Han sletter dem alle uden at læse blot et eneste ord, tager sorte shorts på, en gammel rød marathon-T-shirt og binder sine sorte Guide13 Saucony løbesko. HAN TÆNKER, HUN ikke er der, da han løber ruten gennem skovbunden på vej mod stranden. Det fylder ikke rigtigt noget, om hun er der eller ej. Han har ikke behov for det, men, nysgerrig er han altid på, hvem det er, der læser med derude. Skovstien snor sig mellem fyrretræer. Han ser ind mellem dem. Tyve-tredive meter inde mellem træerne kan man ikke rigtigt se hvad der sker, er afsondret fra nysgerrige blikke. Det kan noget. Det var en mulighed. EN SLANK MØRKHÅRET kvinde, et hoved lavere end han, iklædt kort, mørk nederdel, sorte støvletter og sort, slidt læderjakke står præcis hvor de har aftalt ved vandkanten på en ellers øde strand. Kaster smut med småsten ud over vandet med ryggen til. Det lange hår når hende til midt på ryggen. Hun vender sig, da hun hører hans skridt. ‘Hej. Marcus’ præsenterer han sig, ‘du er tidligt oppe.’ Stopper tre-fire meter fra hende. Hun ligner kongens datter Aethelflaed fra serien “The Last Kingdom”, som han er ved at se i øjeblikket. Ligheden med den engelske skuespillerinde Millie Brady er i hvert fald slående. Det skal nu ikke skille dem ad. Intelligente øjne, markerede øjenbryn, en lidt spids næse, en hjerteformet mund med indbydende, bløde læber og nogle virkeligt pæne ben. Slank, petite og lige til at spise. HUN BETRAGTER HAM med et dovent, krøllet smil. Agghhh selvfølgelig. ‘Eller, du har ikke været i seng endnu?’ ‘Boom’ lyder det bekræftende med en charmerende hæs stemme farvet af en lang nat og alt for meget vin. Han kan genkende følelsen, fra da han var yngre. Lange nætter, euforien over stadig at være vågen når solen står op. ‘Ædru?’ ‘Nope!’ DET ER OKAY med ham. Hun har holdt sig vågen for hans skyld. Det kan noget. Men, promillen umuliggør også nogen form for intimitet mellem dem for nu. Betragter hende. Hun har tilmed grønne øjne som Aethelflaed. Det sidste afsnit han har set, sluttede med hende, den engelske kongedatter, i panisk flugt i en skovbund, forfulgt af blodtørstige og, må man formode, mere end lystne vikinger. Tanken om den smukke prinsesse i løb i skoven med heftig vejrtrækning og angst som sin eneste følgeven inspirerer ham. En skovbund, et træ og hende, så behøver han ikke mere. Nå… Ikke mere end to andre remedier selvfølgelig. HUN BETRAGTER OGSÅ ham. Hun er ikke svær at læse. Hun er vist ok tilfreds. ‘Okay, sådan her ser jeg ud. Stadig på?’ Hun nikker. ‘Hvad hedder du?’ Hun smiler smørret. ‘Freja!’ Han ser på hende. Hun læser hans historier. Fedt. ‘Freja er 15 år lige i øjeblikket, hvor vi er i historien, går i 9. klasse, højere end dig og blond, så…’ Hun laver forurettet trutmund. Han ser sig rundt. Der er stadig ikke andre end dem på stranden. ‘Hvis ikke jeg får dit navn, så kan vi bare kalde dig Jane-Doe.’ DET ER NOK omkring en sjettedel af pigerne og kvinderne i hans historier, der ikke overlever, og mange af dem bliver brugt, som afsjælede, kolde kneppe-dukker med livløse øjne der stirrer uden at se. Stiv pik der hugger i koldt kød. Snuff med snuff på. Den unge kvinde spærrer sine øjne op, går halvt ned i knæ, stirrer på ham med halvåben mund. ‘Ej… men fuck hvor var det vildt sagt. Ej… jeg… jeg bliver så våd.’ Hun læser hans ting. Hun læser også krimier på engelsk eller andet så hun kender referencen. Og hun kan forstå en joke og skille manden fra historierne. Han kan lide det. Han kan lide hende. Som i meget. Branderten trækker fra men det rebelske, den vilde, slanke kvinde, som bare er ude på ballade får det hele i plus alligevel. HAN ELSKER AT bestemme, og nu udlægger han teksten. Hun lytter. Hun nikker. ‘Anything goes?’ spørger han dæmpet. Hun nikker igen. Bider sig i læberne. Går halvt ned i knæ mens hun vrider sin krop. ‘Altså… jeg har godt nok en plan om at gå gennem livet uden nogensinde at blive udsat for et golden-shower? Uden…’ hun rejser sig op i fuld højde ‘selvfølgelig på nogen måde at være fordømmende omkring lige præcis den seksuelle præference. Jeg er meget inkluderende.’ Han smiler. Siger at det emne har han vist også fået sat et ret markant flueben ud for gennem de sidste måneder. Hun fniser. ‘Så ingen urin. Andet?’ Hun vrider sig. ‘Jeg forstår ikke helt pointen med analsex, men, det fylder jo åbenbart meget for dig, så….’ hun løfter sine håndflader i luften som to vægtskåle. Balancerer dem, som er der små blylodder i. De hæver og sænker sig. ‘Det fint. Ingen urin, ingen anal penetration. Jeg er her stadig.’ Hun bider sig i sin underlæbe. Går et skridt tættere på ham. Lyner sin læderjakke ned, fremviser en sort top, faste bryster der presser sig på og der er vist ikke nogen bh i den ligning. Gør et kast med hovedet mod skoven. ‘Skal vi?’ HAN SMILER. RYSTER på hovedet. ‘Du skal hjem og sove den ud, unge dame. Hvis du stadig er interesseret og på, så er jeg deroppe, på stien, i morgen aften kl. 20.45. Så knepper jeg dig til. Pik, i stedet for alle de evindelige ord. Men, du skal være ædru!’ Han bakker væk fra hende. Hun spærrer sine øjne op. ‘Ej, men hvad fanden? Du kan da ikke bare gå?’ Han smiler. ‘Det gør jeg heller ikke. Jeg løber.’ Så drejer han rundt, sætter i gang. Hun står og råber efter ham. ‘I morgen fucking aften? Der er jo en evighed til. Tusinde år. Er du klar over hvor meget jeg kommer til at ghoste dig i det tidsrum? Hey, jeg fucking snakker til dig… jeg hooker op på Tinder med en eller anden random….’ HANS LØB FØRER ham væk fra hende, og vinden hendes ord i den modsatte retning. Snart kan han ikke høre hende mere. Ghoste ham? Well, so be it. Hellere det end knalde en påvirket, yngre kvinde en tidlig morgenstund hvor han selv er ædru. BYEN SOVER. HAN runder bageren. Får den knitrende pose ind i det tyste sommerhus. Et hurtigt brus. Hans hustru halvsover i den varme seng med siden til ham. Han glider nøgen ned til hende under dynen. Nusser hendes ryg, presser sig ind mod hende. Hun former sin krop efter hans, løfter ganske let i kroppen da han fører hendes trusser ned af hendes lår efter nogle minutter. Hun er ikke vågen da han trænger op i hende i ske, men hun sover heller ikke, og gradvist bliver hun mere og mere våd til ham. Han knepper hende blidt til at starte med, men som han kan mærke, at hun vågner op og begynder at klynke, tager han mere ved. Øger tempoet. Choker hende med sin store venstre hånd. Hun presser sin hals mod ham, kvæler sig selv mod hans hånd, samtidig med hun gnider sin klit med højre hånd. De har haft sex tusindvis af gange sammen. Kender hinanden. Han timer det med hende, så da hun klynkende kommer spermer han i hende sekunder efter og han er både halvt mentalt til stede i situationen, men hans tanker runder også Maria og så den unge, ukendte kvinde fra stranden. DAGEN GÅR MED hvad der virker som dusinvis af strandture med ungerne, fulgt af endnu flere is, Kongespil og Uno. Om eftermiddagen snyder han sig til alenetid og læser “Normal People” af Sally Rooney færdig for anden gang, drikker to glas kold hvidvin undervejs. Aftenen forløber som den foregående, og aftenen før den og dagen efter ligner en spejling af dagen før. Præcis som det skal være, når dovne sommerdage strækkes ud i et sommerhus i gyldent lys, hvirvlende skyer og lav hvilepuls. HANS HUSTRU SER ikke engang op fra sin bog, men nikker bare, da han aftenen efter siger, at han går en tur. Det er helt normalt. En lang gåtur og en podcast i Bose-hovedtelefonerne. Han har et sæt håndjern i sin jakkelomme, bundet sammen med en hvid stofble, så de ikke rasler og to kondomer i samme lomme. Det er så lidt ud over normalen. Nu tænker han meget på den unge kvinde, Jane, som han kalder hende i sine tanker. Håber hun er der på skovstien. Hvis ikke, så går det nok, men, han håber hun er der. Det er hun ikke. Fordømt. Han har næsten skrevet historien færdig i sine tanker, men det dur ikke uden hende. Runder et sving, og dér står hun. HOLD KÆFT HUN er smuk. Samme sorte læderjakke, lynet ned og sorte kortskaftede støvletter men denne gang med en kort, lys sommerkjole under. Hun ser frisk ud. Udhvilet. Han opdager et rødligt skær i hendes mørke hår. Nærmer sig hende. ‘Hej’ siger han lavmælt, som han pauser sin podcast, fører sine hovedtelefoner ned om halsen. ‘Hey’ smiler hun genert. Han fanger ikke de vibes, han fik morgenen før, af sprut, promille, udbrændte biler baldrede ruder og glasskår, men spørger alligevel. ‘Ædru?’ Hun nikker. ‘Et glas hvidvin før jeg gik.’ Han ser afventende på hende. Den sætning er vist ikke færdig. ‘Okay, et ret stor glas, men jeg er ædru.’ Så remser hun alfabetet op baglæns, og mens han smilende lader hende komme i mål med remsen, tænker han, at det ville han ikke engang kunne gøre ædru. ‘Yeah?’ spørger hun, da hun er kommet ned til a. Han går helt tæt til hende. ‘Oh yeah’ svarer han, mens han fører en hånd op under hendes læderjakke, trækker hende tættere på sig med et pres mod hendes lænd. Hendes næsebor vibrerer, hendes bløde læber skiller sig let ad. Hun har bundet sit hår op i en fletning der ligger ned af hendes ryg, hendes ansigt er bart bortset fra tyk eyeliner, der understreger de grønne øjne, får dem til at funkle som smaragder bag kul. Et par på hans alder passerer dem på skovstien. ‘Godaften’ hilser manden, ‘Godaften’ replicerer han. Kvinden læser dem. Ser et smukt, lidt umage par, der er på vej ind for at knalde i skovbunden. Hun siger ikke noget, men hendes øjne får et vemodigt skær. Those days. Nu følger hun stien snorlige med sin mand. HAN FØRER DEN yngre kvinde ind mellem træerne med hendes hånd i sin, som en mytologisk figur i en fabel, leder han hende ind i mørket og fordærv. Da de er så tilpas langt inde, at stien er udvisket fra hukommelsen og ikke længere synlig for blikket, stopper han fem-seks meter fra en bar fyrrestamme, tager sine hovedtelefoner af, lægger dem sammen med telefonen på en sten. Vender sig mod hende. Der er fuglekvidder i trætoppene. Det har regnet om eftermiddagen, og skovbunden dufter af fugtig muld, harpiks og fyr. Hun står med halvt adskilte læber. Fugter dem med en tunge. Han går et skridt imod hende, hun tager et baglæns, og sådan fortsætter de, til hendes ryg møder fyrretræet. Hun gisper lydløst, stakåndet af parringsdansen. ‘Er du sikker på det her?’ Hun er tavs i to-tre sekunder, men mere betænkningstid behøver hun ikke, nikker. Og hun er ikke i tvivl, overhovedet, hun nyder bare øjeblikket. Han presser hende op af den bare stamme. Kysser hende for første gang. Hun kysser klynkende igen. Han kan godt lide, den måde hun kysser på. Sultent. Det kan noget. Lader en hånd kuple hendes venstre bryst under den oplynede læderjakke. Hun støder sit underliv mod hans. ‘Hvad hedder du?’ spørger han hviskende i hendes øre. Hendes bløde mund vender opad, et piget fnis undslipper hendes læber. ‘Kan du ikke bare kalde mig skat?’ Det er fedt sagt, og han laver en mental note om at stjæle den sætning og genbruge den i en historie. Hendes øjne stråler. Hans kan ikke få nok af at se på hende. Det viltre look, den utæmmede gnist der lyner fra hende. Han trækker hende ud fra fyrrestammen, en kvist knækker under hendes sorte støvletter, lader hendes læderjakke glide ned af hendes brune arme. Jakken lander ved en forblæst bregne på jorden. Så drejer han hende rundt, knapper langsomt de fem knapper i lukningen på hendes kjole i ryggen op. Hun har ikke bh på, som han instruerede hende om, og han nyder synet af de faste bryster mod kjolens tynde stof, de rejste brystvorter, som han ser på hende fra siden. Roterer hende rundt igen. ‘Og så op med armene’ siger han med en metallisk hæshed, der afslører hvordan blodet ruller og pulsen stiger i hans krop. Hun staller. Laver forurettet trutmund, selv om alt hvad han gør blev beskrevet i detaljer morgenen før. Er trodsig & flabet. Han har givet slag for mindre, men, det er ikke sådan en aften, ikke sådan prinsesse Aethelflaed, Wessex’ kongedatter skal behandles. Fuglenes sang, brisen i træerne og hendes skønhed dæmper ham. Endelig løfter hun sine arme op i luften. Lader ham føre sin kjole over hovedet. Han folder den pænt sammen, flytter sin telefon og hovedtelefoner, placerer kjolen på stenen og de to andre ting ovenpå igen. Hendes trusse er petite, sort, lavtsiddende og med blondekant. Ligesom han fucking elsker en kvindes lingerie. ‘Og så skal de af’ siger han lavmælt og blikket rettet mod hendes underliv og den lille trusse. ‘Det er da det, de skal’ replicerer hun hæst og stakåndet. Denne gang adlyder hun med det samme, og sørger selv for at hendes køn bliver iltet, da hun trækker det tynde tekstil ned af sine solbrune, slanke og absurd veldrejede ben. Hun løfter sin trusse op i hans skridthøjde med sin højre fod. Den dingler flabet foran ham fra støvlettens slidte, spidse snude. Han tager trussen, ser hende i øjnene da han fører dem op til næsen og dufter til dem. Får våd kvinde og liderlighed som en eksotisk lagret bouquet ind i kroppen. Hendes grønne øjne gnistrer, og hun stønner højt, da han tager et åndedrag af alt det gode i hendes duftspor. Trusserne bliver foldet pænt sammen, lagt oven på bunken på stenen. ‘Og så skal du lige have din læderjakke på igen, så vi ikke får flænset din ryg, når jeg knepper dig op af træet.’ ‘Åh gud’ udbryder hun dæmpet med en stemme der er så spinkel at den næsten klirrer. ‘Ej, du må nøjes med mig.’ Han bøjer sig, finder hendes læderjakke fra skovbunden. En bænkebider kravler på jorden ved dens side. Solens stråler er aftagende, og hun vil snart føle den snigende kulde mod sin nøgne krop, men, så lang tid skal de nu heller ikke stå her. Hun skal kneppes. Hårdt. Som en viking vil kneppe en tilfangetaget prinsesse i en skov en sommeraften. Hun skal komme. Så kommer han. Og så er det det HUN SPREDER UMÆRKELIGT sine ben, som han blidt giver hende læderjakken på. Den står åben, viser hendes flotte, faste bryster og flade brune mave. Hun spreder sine ben endnu mere. Klynker. Ser op på ham med disede, grønne øjne. Han ser for første gang ned mellem hendes ben. Hun er studset, så der blot er en tynd streg af korte, mørke kønshår ned mod hendes glinsende kønslæber. Godkendt, tænker han. I den grad godkendt. HÅNDJERNENE RASLER SOM han pakker dem ud af stofbleen. Han går om bag hende, giver hende den ene ring af jern omkring hendes venstre håndled, lukker til, så det højre. Sådan. En fastspændt, smuk, halvnøgen kongedatter op af et træ i en samling af træer så lille man ikke kan kalde det en skov, men, det gør han. Han går rundt om hende igen. Kysser med hende mens han spænder sit bælte op, fører det ud af stropperne på sine jeans. Hun klynker, som han med begge hænder spænder hendes slanke hals fast til fyrrestammen med læderbæltet. Nu er hun helt fikseret. Hun har vidst, hvad der skulle ske, at hun ville ende sådan her. Halvnøgen og prisgivet hans lyster, fastspændt med håndjern og fikseret med læderbælte. ‘Du ok?’ spørger han. Hun nikker en halv centimeter, mere frirum har hun ikke. Men der er noget i hendes øjne. Et eller andet. Han kender det udtryk. Der er noget. Hun har en ufortalt hemmelighed, et kink, noget han skal hjælpe med. ‘Hvad? Ud med det.’ Hun ser næsten genert ud. Røde kinder. ‘Det er… jeg har aldrig spurgt nogen om det før, men… vil du ikke kalde mig luder, når du knepper mig?’ ÅH HERREGUD. DET registrerer ikke engang som et kink på hans sonar. Han er tavs i nogle sekunder. ‘Bare luder, eller en lille, beskidt, klam luderhore?’ Hun klynker. ‘Alt… du må sige alt… ej… det er så frækt.’ ‘Spred dine ben, lille luder.’ Hun adlyder med åben mund og bankende puls. Spreder så meget hun kan. Hans højre hånd glider ind under hendes læderjakke, leger med hendes bryst, klemmer en stiv brystvorte. ‘Du er dummere end nogen klam, brugt luder. Ved du hvorfor?’ Hun ryster på hovedet, som hans hånd glider ned ad hendes krop, forbi fissen og runder et inderlår. Han svarer som højre hånd pludselig er ud foran hendes køn, så er to fingre oppe i hendes stramme, våde indre: ‘Fordi en luder i det mindste får penge for det.’ ‘Fuck’ lyder det med en lille hæs guttural lyd fra hende. Han tvinger de våde fingre ind mellem hendes bløde læber, så ryger hånden retur, og han giver hende fingre igen, mens han snaver hendes fisse ud af hendes mund. Hun er stram. Så fucking stram. Og så strammere, som hendes køn trækker sig sammen om hans fingre og hun med opspærrede øjne ser på ham, næsten som i chok, da hun kommer. ‘God pige’ hvisker han mens han lyner ned, finder sig selv frem, lader den hænge ud af bukserne, stor og halvfed, foran hendes blik. ‘Du får den gode pik, når din luderfisse har krampet en gang mere om mine fingre. Forstået.’ DEN FREMMEDE SMUKKE 29-årige kvinde ser ned på hans lem, næsebor vibrerer. ‘Jeg sagde: Er. Det. Forstået?’ Hun nikker. Hun klynker. Og da hun kommer anden gang, ved at han giver hende finger samtidig med han vådt kysser og slikker hendes faste bryster, er hun så højlydt, at fire-fem fugle flaksende bryder op over deres hoveder. Finder et mere roligt sted i skoven, hvor unge, fastspændte kvinder ikke får seksuelle ønsker og drømme opfyldt. HUN KOMMER TIL sig selv igen, fikseret til den barre fyrrestamme. En kongedatter fastspændt i en øde skov. Hans bytte. En smuk kvinde han kan bruge, som han vil. Han ser på hende i nogle minutter. Hun bader topløs, og der er ikke hvide slangespor på hendes overkrop, men bare gyldenbrun hud. Mellem hendes ben lyser det hvide aftryk af en lille trusse. Det hvide cementerer hvor alt det spændende snart skal ske, som et spotlight på hovedpersonen på en scene i stykkets klimaks. Hendes blik er til gengæld som låst på hans pik der hænger stor og halvfed ud fra bukserne. Nogle gange er forventningen bedre end selve akten, så han ser på hende i nogle minutter, mens han trækker det ud. Begynder at spille sig selv af med højre hånd. Hans hånd bliver fedtet af præsperm. ‘Slik af’ siger han tilkæmpet roligt, for nu er han også ved at nå en rød streg i sandet. Hun stikker sin tunge ud, slikker hans hånd. ‘Luderen kan godt lide smagen af min pik?’ Hun kan ikke nikke med mere end en karikeret, simuleret bevægelse, så hun følger op med ord. Et styk. ‘Ja’ hvisker hun ud i aftenluften. Så er der lyden af cellofan der bliver brudt, duften af syntetisk gummi som han fører en hætte over sig, ruller helt ned, trækker ud. Parat. ‘Hey, er du sikker?’ spørger han med sit lem ud foran hendes våde revne. ‘JA, FUCK JA. Knep mig. Vil du ikke godt bare køre den op i mig, og fucking kneppe mig?’ Hun stønner, da han træder helt tæt på, løfter op i hendes ben, og langsomt trænger op i hendes stramme, våde fisse. Han slår hende ikke, da han er helt i bund. Spytter ikke på hende, da hun kommer for første gang af hans pik, mens han bruger alle de mest beskidte ord han kender. Han er hårdhændet, men stadig den blide version af manden han kan være, træder ikke et gear eller to op, bliver på samme klinge. OG HAN KNALDER den slanke, halvnøgne kvinde op ad træet i skoven. Hun klemmer perfekt om hans lem. Stram og våd. Lydene er jeans mod hud, svuppen af gummi i friktion i vådt og en hæs klynken. Han holder hendes faste røv, en finger hviler hele tiden mod hendes anale åbning uden at trænge op i den takkede stjerne. Hun har halvt åben mund, grønne øjne der forsvinder for ham som de får en em af dis og hun kommer i hvert fald én gang yderligere de næste otte-ti minutter. ‘Kig på mig, beskidte luder. Se på mig.’ Og hun ser på ham. Får stønnende sine grønne øjne justeret og fokuseret på hans ansigt tæt på sig. ‘Er du min lille luder?’ ‘Ja’ stønner hun. ‘Fucking sig det.’ ‘Jeg er din, lille beskidte ludertøs, Marcus.’ ‘Ta min sperm, luder’ stønner han. Og så kommer han i det tynde kondom dybt oppe i hendes køn. Ejakulerer i tre-fire rystelser. Alt i ham nulstiller. Går i dvale. Så godt. Og så begynder det, rastløsheden, lysten til at komme videre, allerede mens han stadig er oppe i hende. Han undertrykker den, følelsen, trangen til at lave et forsvindingsnummer, for hun er i den grad Bedre Værd. Fortjener en afrunding, closure. Han trækker sig ud med fingrene om roden af sin pik. Holder fast i kondomet. Ruller det af. ‘Åbn’ hvisker han til den fremmede, ukendte, smukke tilkneppede fastspændte unge kvinde. Hun adlyder. Han propper det brugte, fyldte kondom ind i hendes mund, samtidig med han fortæller hende hvor klam en luder hun er, mens han giver hende finger. Og de står som to teenagere op ad en toiletdør til en fest i klub, mens hans finger glider ind og ud af hende. Og så fucking kommer hun igen. HAN LØSNER LÆDERBÆLTET om hendes hals, fører det ind i stropperne på sine jeans. Går om bag hende, løsner håndjernene fra hendes håndled. Fører i stedet de frie hænder over hendes hoved, får hende til at holde fast om stammen over sig. Hendes bryster trækker sig opad ved bevægelsen, hun slynger sine ben om ham, laver et gris af en anden verden mod hans skridt, og han tænker flygtigt på, hvordan han skal forklare den plet i sommerhuset senere, men, han er god til feberredninger, så han lader tanken passere. Han er allerede mere end distanceret i forhold til det de laver. Det var godt. Bedre end forventet. Altså, som i markant, ude af denne verden bedre, men, nu er han mere på vej hjem mentalt end til stede her. Glæder sig til at fortsætte sin Podcast. HUN STØNNER LET. Hendes hænder holder stadig underdanigt om den afgrenede fyrrestamme højt oppe. Hun sænker sine hænder, holder om hans liv. Han fisker kondomet ud af hendes mund, vikler det sammen, putter det i lommen. Hun åbner sin mund halvt, den ru tunge synlig mellem de tykke læber, stribet af sæd. Han kysser hende. Presser sin tunge ind i hendes mundhule, og hun klynker lavmælt, presser sig mod ham, da han sutter sin sæd af hendes tunge, sluger hvad han kan. De snaver vådt og dybt. Hun roterer mod hans underliv med sit, så skubber han hende blidt op mod træet med sin højre hånd om hendes slanke hals. De står. Han slipper hende. Der er en halv meters luft imellem dem. ‘Du sutter mig lige ren’ hvisker han i hendes øre, og hun falder ned på knæ i skovbunden, har ham i halsen førend han kan nå at afslutte sætningen med ordet ‘luder’. HAN HJÆLPER HENDE op efter et minut. Giver hende trusserne på. Nu er det ham der ligger på knæ foran hende, og hun ser fnisende ned på ham, da han gør det. Så får hun kjolen på igen efter læderjakken først er kommet af. Han knapper knapperne i ryggen på hendes kjole. Så kommer læderjakken på igen. Og vupti. Den smukke, yngre kvinde står som før. Udtrykket i hendes ansigt afslører at noget er sket. De røde kinder. Det tilfredse udtryk. De dovne bevægelser. Hun kommer til at sove i 100 år, prinsessen, når først hun lægger hovedet på puden. LIGE OM LIDT vil de sige farvel. Han vil følge hendes gang mod vandet med sit blik på skovstien om to-tre minutter, før han fører sine hovedtelefoner over ørerne, aktiverer sin Podcast, drejer rundt og går den modsatte retning. Og de vil aldrig se hinanden igen. Det ville hun sige ja til, kan han mærke. Til at se ham igen. Det er bare at spørge, men, det er ikke alle guldårer, der skal mines. DEN SEX HAN dyrker er lige over grænsen, og ord er overflødige, for han ser svaret i hendes tilfredse blik, men han spørger alligevel. Som altid. For en sikkerheds skyld. Hellere bruge ti minutter mere på at afmontere en bombe nu og her end uforvarende træde ind i et minefelt længere nede ad vejen.

‘ER DU OKAY?’ Fletningen er gået op, og hendes tykke, mørke lokker med rødlige nuancer hænger løst udslået om hendes kønne ansigt. Hun bider sig i sine læber. Nikker med frække øjne. ‘Så okay’ hvisker hun. ‘Amar halshug?’ spørger han. Hun fniser, mens hun nikker og samtidig rækker ud og aer hans kind med sin håndflade. ‘Amar Halshug.’

Kaffe. Det var sådan en løs invitation, der havde ligget i luften længe. Hun var faldet over en af hans noveller på TS en aften og hun var blevet så betaget af hans skriverier, at hun slet ikke kunne få ham ud af hovedet igen. Med sådan en fantasi og evne til at skrive historier, der på så fuldkommen og altfortærende vis, ramte plet i hende, måtte han simpelthen være en person hun bare måtte kende.
Hun skrev en kommentar til en af hans noveller og faldt i søvn. Næste morgen var hun helt benovet over, at han havde svaret på hendes kommentar.. Hun svarede tilbage og de næste dage gik med, at kommentere på hinanden og en tilsyneladende harmløs flirt opstod. Hun tog mod til sig og sendte ham en mail, som han besvarede inden for ret kort tid, så hun måtte hanke op i sig selv, for at passe sit arbejde den dag og ikke stå og dagdrømme med telefonen i hånden. Da hun fik fri og tøffede distræt rundt i netto, glødede hendes telefon næsten af deres humoristiske chat, med varme undertoner. Han fortalte at han var familiefar og ved at blive skilt. Hun selv, var gift med to børn, så denne chat, var udelukkende af en venskabelig karakter. Som dagene gik og de skrev frem og tilbage om livets gang, kom dagen hvor han flyttede i egen lejlighed og de jokede ofte om at han hellere måtte give en kop kaffe en dag. Desværre huserede Corona i landet og det var ikke just tiden hvor en venskabelig kop kaffe med en penneven passede ind. En vinteraften i januar sad hun hjemme, da hendes mand foreslog en sommerhustur med børn og bedsteforældre. Tanken lød hyggelig og planerne blev lavet. To dage inden afgang, blev hun dog sendt hjem fra arbejde, fordi en kollega var testet positiv med corona og hun gik nu og ventede på testsvar. Børnene havde glædet sig til sommerhusturen og aftalen blev at mand og børn tog afsted, mens hun blev hjemme. Søndag morgen klædte hun sig i løbetøjet og begav sig ud i den kolde morgen. Efter et par kilometer, lød et pling fra telefonen. Hun stoppede op på stien og kunne konstatere, efter et hurtigt kig, at han havde skrevet en besked. Hendes øjne faldt på en notifikation fra Sundhedsappen og hun hoppede tilfreds rundt på stien, da hun læste et negativt resultat.
Hun svarede ham, skrev godmorgen, fortalte om den negative test og løb videre. Hjemme igen, smed hun tøjet og stillede sig ind under den varme bruser. Sved, sne og kulden forlod hendes krop og hun følte en sitren i kroppen. Vandets rislen ned over hendes krop, tændte en lyst i hende og hun sukkede liderligt. I det samme lød et *pling* i rummet og deklarerede at han havde skrevet igen. Hun svøbte et håndklæde omkring sig, trådte ud af brusekabinen og tjekkede beskeden. Hun smilte for sig selv. Han var allerede kørt sur i mængden af flyttekasser, manglede kaffe og var stolt gået igang med at samle en masse møbler. Hun rystede smilende på hovedet, tog tøj på og besluttede sig for en tur i det lokale shopping center. Hun travede distræt rundt og chattede med ham, blandt travle mennesker i det store center. Da hun nåede en lille chokolade/kaffe butik, kunne kun ik lade være med at smile. Så hun købte kaffe og lidt godter og sendte ham et billed. “Nu har du chancen, jeg mangler bare en adresse.” Hun tabte næsten underkæben, da næste besked, kun indholdte en adresse. Adressen var tæt på, så hun besluttede at lade bilen stå i parkeringskælderen og gik mod hans lejlighed. Hun startede i raskt tempo, men jo tættere hun kom på, jo mere uro bredte sig i hendes krop og da hun stod foran hans opgang, blev hun et øjeblik i tvivl om hvad hun egentlig var i færd med at gøre. I det samme plingede telefonen og en besked fra ham, hvor han i en munter tone spurgte om hun var faret vild, lyste op. Det tændte en gejst i hende og hun gik gennem døren og op af trappen. Tog en dyb indånding og ringede på dørens ringeklokke. En kort skramlen bag døren, låsen klikkede og døren gled op og for første gang, stod de ansigt til ansigt. Han smilede venligt og hun lyste op i et smil, gled frem og lagde sin ene arm omkring ham og trak ham ind i et tæt kram. Hans arme samlede sig omkring hende og gengældte krammet. Snakken gik lystigt med det samme og han viste hende rundt i lejligheden. I stuen sad de mellem flyttekasser og rod, i sofaen og talte om løst og fast. De nød den medbragte kaffe, chokoladen og selskabet, som faldt utrolig naturligt. Hun tilbød at hjælpe med udpakningen og han accepterede. Samtalen fortsatte lystigt, mens de, side om side, tømte flyttekasser i køkkenet og satte service på plads. Efter at have tømt et par kasser, trængte de begge til at køle af og hun åbnede et par knapper i skjorten. Hun smilede stille for sig selv, da hun bemærkede at hans øjne flere gange hvilede på hendes fremtrædne kavalergang. Hun begyndte at nyde hans øjne, den lette stemning og de mange skriverier, startede noget i hende og hun følte sin puls stige. Den følelse hun havde mærket tidligere, under bruseren, voksede frem og det var næsten som om hun følte sig helt forpustet. Hun mødte hans øjne og da han rømmede sig og kiggede væk, indså hun at han også var påvirket af stemningen. Hun vendte sig om og bukkede sig ned, for at samle nogle plasticbøtter op fra en kasse. Hun var påpasselig og sørgede for at hendes numse gned sig op af hans lår. Da hun rettede sig op og satte bøtterne på bordet, sørgede hun for at hun lige præcis strejfede hans bule i bukserne med sin hofte. Han rømmede sig endnu engang og hun var nu sikker på at han også var påvirket at hele situationen.. Hun viftede med et plastiklåg og grinte, mens hun jokede med at have det varmt. Han var enig og vendte sig for at åbne et vindue. Mens han vendte sig væk, løsnede hun endnu to knapper, så skjorten nu knap var lukket og hendes bryster, der var slet skjult i den gennemsigtige sorte blonde bh, var til fuld skue. Inden ham vendte sig retur, fortsatte hun udpakningen af en papkasse. Hun hørte et svagt gisp og selvom hun ikke kiggede, kunne hun mærke hans øjne på sig. Han rømmede sig og hun mødte hans blik. Stemningen i rummet ændrede sig og luften blev helt elektrisk. Han rømmede sig igen og gik et skridt tættere på hende. Med to fingre, guidede han en vildfaren hårlok om bag hendes øre. Fingrene fortsatte ned af hendes hals, mod hendes kavalergang, ned mellem brysterne og med en hurtig bevægelse, hev han den sidste knap i skjorten op, mødte hendes øjne og med et skævt smil på læben, mumlede han et stille ‘ups’. Hun trådte helt tæt til ham og lagde hænderne på hans skuldre. Deres øjne var fastlåste og han sænkede langsomt hovedet ned mod hende. “Måske vi skulle få lukket den skjorte, inden du gør noget du fortryder”. Han stemme var tør, hæs og helt forandret. Et øjeblik blev hun I tvivl om hvorvidt han talte til hende eller sig selv. Men hun svarede ikke. I stedet sukkede hun og lænede sig op af ham. Hun lod den ene hånd glide fra hans skulder og ned på hans bule, der nu var vokset til en størrelse, hvor den ikke bare tiggede om at komme fri, den krævede det. Hun mødte igen hans blik, bed sig i læben og mens hun langsomt åbnede hans bukser, sukkede hun. “Hvad skulle vi fortryde? ” spandt hun og satte sig på knæ. Det skæve smil på hans læber, var svar nok for hende og hun slap beslutsomt hans pik fri fra hans bukser. Den stod stor og flot ud i luften, endnu ikke helt stiv, men godt på vej og da hun lukkede læberne om pikhovedet og lod tungen kæle for ham, kunne hun mærke at den voksede yderligere og et par dråber præsperm flød ud på hendes tunge. Han lænede sig tilbage mod køkkenbordet og et par dyriske brummende lyde undslap hans hals. Begge hans hænder støttede mod køkkenbordet og han skubbede underlivet en anelse frem mod hende, mens han lagde hovedet tilbage og sukkede liderligt. Hendes tunge dansede kælent og sultent omkring hans pik, mens hun langsomt pressede hovedet ned over den og hendes læber nærmede sig roden. Hun trak vejret gennem næsen og mærkede hans pikhoved mod det bagerste i sin mund. Hans støn tog til og hun kunne mærke at pikken begyndte at pulsere. Hun smilte og trak hovedet tilbage, kun for at sænke det ned over pikken igen. Han stønnede og lagde sine hænder i hendes hår og begyndte selv at støde ind i hendes mund. Begge stønnede om kap og med et dyrisk og liderlig brøl, kom han og sendte en ladning sæd ned i hendes hals. Pustende trak hans sig ud af hendes mund og hev hende op og stå. Deres læber mødtes i et hedt kys og han hev skjorten af hende, mens han trådte ud af sine bukser og ledte hende baglæns ud af køkkenet og ind i stuen. Ved spisebordet skubbede han hendes blidt ned og ligge. Synets af hendes krop, strakt ud over bordet fik hans pik til at røre på sig igen, trods udløsningen et par minutter før.
Han bøjede sig ned og kyssede hendes bryster, mens han trak ned i hendes bh og lod brysterne slippe fri. Synet af de runde kupler der blev presset op af den nedtrukne bh var skøn og hans pege- og tommelfingere kælede for hendes piercede nipples. Hun skød ryg og klynkede svagt, hvilket fik ham til at nive hendes nipples hårdere og trække let i dem, hvilket affødte højere støn og klynk. Han slap hendes bryster og trak hendes bukser og trusser af. Knap var de væk, før han bøjede sig ned og slikkede hendes våde køn. Hun skød ryg endnu engang og stønnede endnu højere. Han smilede mod hendes våde køn, og kælede kort for sin egen voksende pik, inden han tog hånden op til hendes varme hul og lod en finger glide indenfor, mens han tunge spillede insisterende på hendes følsomme klit. Hendes støn og klynk blev højere og højere, til det var skrig og han tilføjede en finger i hendes hul, hvilket fik hendes til at ryste og vride sig, som en orgasme skød igennem hendes krop. Han rettede sig op og smilte skævt til hende. Synet af hendes slanke krop, mærket af ekstasen tændte dyret i ham og han greb hendes ankler og vendte hende rundt. Hun lå nu på maven og han trak hende ud til kanten, så hendes fødder stod på gulvet. Med sin egen fod spredte han hendes ben og satte sin pik mod hendes varme hul, hvor han gled ubesværet ind. Han masserede hendes baller, mens han langsomt bevægede sig frem og tilbage i hende. Hun klynkede let. Vred sig. Skød ryg for at besvære hans adgang. Hans pik fyldte hende ud, stønnede hun. For meget. Men det gav ham kun fornyet energi og med hænderne om hendes hofter satte han tempoet op og skubbede sig i bund i hvert stød. Hun skreg. Prøvede at skubbe ham væk og tiggede ham om at passe på. Et øjeblik blev han i tvivl om han skulle stoppe legen, men så huskede han, at hun engang havde skrevet, at det bedste ved en stor pik, var når man blev i tvivl om, man var ved at gå i stykker. Han huskede at hendes yndlings historier på TS var de hårde historier. Voldtægtsfantasierne. Så han strammede grebet i hendes hofter og lod sine dyriske lyster tage over. Han lagde alt sin kraft og energi i hvert stød og hun skreg højere. Hendes negle lavede ridser i bordet og hendes fødder kunne ik længere nå gulvet. Bordet flyttede sig et par centimeter over gulvet for hvert stød. Hans ene hånd holdte hendes nakke og pressede hende ned i bordet. Den anden skiftedes mellem at klappe hende i røven, så han efterlod store røde mærker, og lege med hendes stjerne. Hendes støn ændrede karakter og hun tiggede ham ik længere om at stoppe. Tværtimod skreg hun efter mere. Roste hans evner og fantastiske pik. Skreg, vred sig og hendes ene hånd forsvandt ned og legede med hendes klit, mens han satte tempoet endnu mere op og mærkede hvordan endnu en udløsning var på vej. Hendes skrig blev højere og han kunne mærke hvordan hendes fisse spændte omkring hans pik, hvilket sendte ham udover kanten og han tømte sig dybt oppe i hende. Pustende og stønnende kom de begge til sig selv og han trak sig ud, for derefter at hjælpe hende op og stå. Hver især fandt de deres tøj og klædte sig på. De stod lidt og kiggede på hinanden i det lille køkken. Hendes telefon ringede, det var manden der fortalte at de var på vej hjem fra sommerhuset. Han forlod køkkenet og lod dem tale i fred. I døren vendte hun sig og kyssede ham. Med hans arme omkring sig, hviskede hun, “Så fantastisk sex skal jeg helt klart prøve igen”.

Han kyssede hende på panden inden hun gik. Tilbage i køkkenet smilte han skævt over at se hendes trusser på køkkenbordet ved siden af en gul post-it. Der stod kun en adresse, dato og klokkeslæt. Han nikkede, det var en aftale!

En mørk Oktobernat i 1943, iværksatte den tyske besættelsesmagt en aktion mod de danske jøder, og hvis ikke Martin var blevet lusker over altanen til den toogfirsårige Fru Johansen, var han endt i Theresienstadt som sine forældre, der endda kun var jødiske af blod, men ateister af tro. Han var en kvik, fireårig lyshåret dreng, med unaturlig klare lyseblå øjne, der grundet denne lille genetiske kalamitet, kunne få de religiøse til at tænke på engle, og ateisterne til at overveje deres standpunkt endnu en gang. Takket være den rare nabo, og en modstandsmand som arbejdede på Rigsarkivet, blev det ikke svært at ændre den nordisk udseende drengs efternavn fra Klausner, til Klausen, hvorefter han blev anbragt på Niels Andersens Børnehjem. Et pænt og respektabelt hjem for forældreløse børn, hvor han kunne leve under ordnede forehold. Således var alting tilsyneladende fredfyldt og idyllisk udadtil, men bag de høje mure, og den tunge gitterlåge i smedejern, gemte virkeligheden på noget helt andet.
Børnene kaldte stedet for: Anstalten. Den strenge forstandere: Hr. Larsen, mente ungerne skulle opdrages med tæsk og ydmygelse, og således gjorde han stedet til et slaraffenland for folk med psykopatiske træk. Den værste af disse ansatte uhyre hed Poul, men blandt børnene, gik han under navnet: Skaldepanden. Helt skaldet var han dog ikke, for langs tindingerne, og underst på baghoved, sad nogle lange børsteormslignende hårtotter, der fik ham til at ligne en ond usminket klovn. Der hang også en sær gammel muggen lugt over ham, og hans tandsæt mindede om en væltet skraldespand, hvilket samtidig var en ganske god beskrivelse af hans ånde, men det værste var at han ragede på de små børn. Til al held var Martin ikke hans type, for selv dengang var han en splejs, og Skaldepanden gik efter dem med lidt sul på kroppen, men var til gengæld ikke særlig kræsen med hensyn til deres køn. Når Forstander Larsen mente en af børnene havde gjort noget der ikke lige passede ham, og bæsterne ikke var så heldige at han bare slog, var en af hans foretrukne ydmygelser, at forlange synderen skulle være afklædt hele den næste dag, og skønt det som regel lykkes drengen eller pigen, at gemme sig nogenlunde det meste af dagen, så var der de tre tvungne fællesspisninger i den store sal. Først når alle havde sat sig, gennede Skaldepanden den splitternøgne stakkel ind fra rummets fjerneste ende, så regelbryderen måtte gå den lange ydmygende vej gennem salen, for at sætte sig helt alene oppe ved et lille bord på tribunen, hvor alle kunne se den udstillede nøgenhed. Martin havde prøvet det to gange, men havde ikke tal på hvor mange gange det gik ud over Grethe, der var fjorten, og havde rigtige bryster og hår på kussen. Hun var kommet til anstalten i 49, og der gik ikke længe før hun blev Skaldepandens yndlingsoffer. Martin vidste, at pigen sjældent havde gjort andet end at trække vejret forkert, og det snare var en pervers underholdning for de voksne ansatte, end det var på grund af noget som helst hun kunne have bedrevet. Ydmygelsen sluttede da også af med, at Grethe skulle med ind på forstanderens kontor, for at bekende sine synder, og hun kom altid grædende ud. Hun nægtede at fortælle hvad der foregik, men tilbragte altid ualmindelig lang tid i baderummet bagefter, inden hun luskede i seng. I foråret 1950 var hun pludselig væk, men blev fundet af en dreng i kælderen, hvor hun havde hængt sig i en vasketøjssnor. Forstanderen kontaktede sin bror, der havde arbejdet som kriminalbetjent i henved fem år, og en af pigerne hørte skiderikken anbefale forstanderen, at de i rapporten kaldte det for kærestesorger. Så var der nok ingen der stillede spørgsmål. Børnene ikke så meget som overvejede at kontakte andre i politiet, for hvad i alverden skulle det nytte? Nok var de underkuede, men de var ikke dumme. Forstanderens bror, og yderligere to af disse uniformerede, såkaldte repræsentanter fra ordensmagten, besøgte nemlig anstalten med jævne mellemrum, og de var præcis lige så perverse, som alle de andre lede svin. Som strisser havde de nærmest ret til at gøre hvad fanden de ville, og det laverestående menneske yngel som børnene repræsenterede, var kun at betragte som frie lettilgængelige unge ludere. Fire drenge mellem tolv og fjorten, havde en dag begået den store synd, at spille med en hjemmelavet boldt på sovesalen, hvilket faldt forstanderen så meget for brystet, at de selvfølgelig skulle straffes. En opgave for hans højre hånd: Skaldepanden. Da alle de andre blev kaldt til aftensmad i spisesalen, manglede de fire drenge til at begynde med, men så kom Skaldepanden ind i spisesalen med dem, og som forventet havde ingen af drengene en trævl på kroppen. Skaldepanden kaldte dem for en flok bøvede får, og de øvrige børn lo pligtskyldige, men der var intet spor af fornøjelse i latteren. Det uheldige firkløver, fik befalet at stille sig på række oppe ved det lille bord på tribunen, hvor der allerede stod fire tomme tallerkner. Han forlangte de skulle masturbere, og hvis ikke de kom i sving, skulle de stå bundet nøgne i haven hele natten, og hvis det lykkes dem at falde i søvn, ville de blive spulet med kold vand. De var bange, flove, og ikke mindst rædselsslagen for psykopaten, så de filede flittigt løs på deres pikke, men havde selvfølgelig så stor besvær med at få rejsninger, at det tog dem en evig tid at få udløsning. Så byttede Skaldepanden grinende rundt på tallerknerne, og sagde: Velbekomme. Ingen af dem tøvede, for alle vidste hvordan det alligevel ville ende, og så var spørgsmålet bare, hvor mange tæsk, eller hvor mange syge ydmygelser man skulle igennem, før man tog sig sammen til at udføre ordren. Som var det en smagsprøve på en ækel suppe, man af uransagelige grunde var forpligtet til at teste, slikkede drengene tallerknerne rene, og med denne flydende men sparsomme aftensmad, blev de sendt i seng. Mens Skaldepanden nød at ydmyge udvalgte syndebukke foran alle de andre børn, var hans direkte seksuelle befamlinger forbeholdt mere intime situationer, og blandt hans ynglings offer var den niårige Agnes, og Julius på otte, der begge var rimelig godt i stand. En dag hørte Martin noget i kælderen, og sneg sig der ned, i den tro at det var en rotte.
Han hadede rotter, men var nysgerrig nok til at se, om en af de mange opsatte fælder havde gjort krav på et offer. Han fandt en rotte, men ikke den slags han havde forestillet sig. Den store ækle menneskerotte: Skaldepanden, så bare på ham med sit ondskabsfulde fjæs, og det så ud som om hans ankomst morede svinet. Agnes vidt opspærrede øjne, søgte efter en nåde hun ikke fandt hos den modbydelige mand, der hensynsløs førte sit lem roligt frem og tilbage i munden på hende. At se hende sådan, var som at betragte et dådyr, der var fanget i en lastbils billygter.
Passiv afventende dødens abrupt krav om overgivelse. Skaldepanden stoppede pludselig op, greb om pigens lille hoved, og holdt fast, som ville han knuse det mellem sine store behårede næver. Skrækken i hendes øjne stivnede, som havde hun affundet sig med at være dådyret, der stod i vejen for det ustoppelige tungt læssede transportkøretøjs videre færd, og så begyndte hun at synke noget, der ud fra hendes ansigtsudtryk, lige så godt kunne være indholdet af en natpotte. Det var et billede han ikke fik ud af hoved, før han to dage senere så svinet kneppe Julius i røven ude på toilettet. Drengen græd og sprællede i smerte, men stodderen havde Julius i sit jerngreb, og jog bare sit afskyelig lem langt op i røven på ham, gang på gang på gang, og han mente ligefrem at kunne se blod på drengens lår. Martin havde bestemt sig for, at gøre alt hvad der var ham menneskelig mulig, for ikke at tage på. I den lokale kommuneskole, blev børnehjemsbørn heller ikke regnet for noget særlig, men i det mindste oplevede han da ikke, at lærerene gramsede på hverken ham eller nogen af de andre, selvom hænderne sad løse på nogle af dem, og der også var noget der hed spanskrør. Dansklærer Søndergaard, var faktisk den eneste der aldrig slog, men han var også ung, og forstod at gøre undervisningen spændende. I 1952, var hans far og mor blevet diffuse spøgelser, fra en svunden tid hvor alting var godt, som han mindes med respekt, men ikke desto mindre, var det et svagt minde. Europa havde stadig dybe sår efter besættelsen, og der var ingen der bekymrede sig over de sår børnene fik af ondskabsfulde børnehjemsansatte. Forstanderen var bestemt heller ikke blevet rare med årene, og blev efter det sidste årstids begivenheder kaldt for Nazisten. Skaldepanden havde ændret sin smag, eller besluttet at udvide sin snævre horisont, for først var han begyndt at tage ham på røven, og kort efter havde han tvunget sin klamme hånd ned i hans bukser og underbukser, for at befamle hans tissemand. Det værste var dog den dag han skulle med i kælderen. Så snart de var kommet der ned, hev svinet sin penis frem, og stirrede på ham med vilde dyriske øjne. »Sut,« vrissede han med dyb foragt. »Det… Det vil jeg ikke…« Martin var nu tretten, men mindet om den rædsel han en gang havde set Agnes gennemgå, hjemsøgte ham stadig. »Vil du ikke..?« rasede menneskedyret. »N… Ne… Nej…« Han skælvede i rædsel, og kunne ikke få blikket væk fra den ækle mands sure stinkende lem. »Jeg… Jeg…« »Hold din kæft,« råbte Skaldepanden, og svingede armen som han plejede, når børnene ikke lystrede hurtigt nok. Hans hånd traf Martins kind i en eksplosion af smerte, og selvom han så stjerner og det sortnede for øjnene, så nægtede han at tude. »Sut min pik for helvede… Hvad fanden venter du på, dit elendige lille skadedyr..? Hvem i helvede tror du at du er..?« Frygten for hvad den sindssyge mand kunne finde på af modbydeligheder, tvang ham til at åbne munden, mens han fikserede al sin vilje på ikke at græde. Den fornøjelse skulle Skaldepanden trods alt ikke have. Den ondskabsfulde mand gryntede, som en af de groteske skabninger i Doktor Moreaus ø, hvorpå han hensynsløst maste sin smattede uhygiejniske pik ind i gabet på ham. Martin måtte nu bruge sin minimale kraft på at få vejret, og var tæt på at kaste op, da han måtte synke klumper af mandens kvalmende nakkeost. Lysten til at bide så hårdt han kunne, blev kun holdt i skak af visheden om hans egen død og lemlæstelse, for der gik rygter om at Skaldepanden en gang havde slået et barn ihjel. »Sut… Sut for helvede… Jeg vil kraftedeme mærke din tunge… Du vil måske gerne bindes, og tilbringe natten her nede sammen med rotterne..?« Martin hørte nogen komme ned ad trappen, og håbede det var en der ville rede ham op fra denne helvedes forgård, men hvem fanden skulle det være? Fantomet måske? »Er det nødvendigt at råbe sådan op..?« Nazisten stod med armene over kors, og gloede med et bebrejdende smil. »Man kan sgu høre jer helt ude på gaden… Har du glemt Jan og de andre..? Brug lige pæren, ikke..?« Martin var ikke overrasket over at se forstanderen dreje omkring, gå, og lukke døren efter sig, for det eneste der interesserede den skiderik, var at han fortsat kunne forblive på posten med sin ringe arbejdsindsats, at han kunne få sin velfortjente gage og tilskuddet fra det offentlige, og han kunne opretholde et tåleligt rygte udadtil. Han brød sig ikke om at spørge broderen om hjælp, bare fordi et eller andet skvadderhoved havde dummet sig, og de var nød til at finde på en eller anden dækhistorie, der skulle holde børneværnet og diverse instanser på afstand. Martin tænkte på Jan, der sidste år pludselig var væk fra den ene dag til den anden. Om morgenen havde Nazisten fortalt, at Jan var blevet adopteret af en rig familie, der ikke selv kunne få børn. De havde alle håbet på, at det samme ville ske for dem, men nu var han ikke helt så sikker. Man kunne sagtens forestille sig det bedste, men når det gjaldt Nazisten og hans onde kumpaner, var det mere realistisk at forestille sig det værste. »Brug for helvede tungen, din lille forkælede snothvalp,« sagde Skaldepanden mere afdæmpet, og førte hastigt underlivet frem og tilbage. Martin havde nok i at gylpe og hive efter vejret. Så stod svinet pludselig stille, og en fed ækel masse sprøjtede ud i munden på ham. »Hvis ikke du sluger det, skal du få så mange tæsk, at du er nød til at stå op og sove,« snerrede dyret. »Slug det… Slug det hele dit kryb…« Den tykke masse gled ned gennem spiserøret som en levende vandmand, og så snart røvhullet hev sit afskyelige lem til sig, faldt han på knæ og kastede op på gulvet. »Hvad helvede..? Dit lille elendige møgsvin,« råbte Skaldepanden, der åbenbart havde glemt han skulle være stille. »Find en spand vand og en klud, og når du er i gang, kan du lige så godt vaske hele gulvet, og du skal ind i alle kroge og rum… Jeg vil ikke se en eneste plet når du er færdig… Er det trængt ind, din modbydelige lille mide..?« Martin græd stadig ikke, og han måtte krybe rundt på knæene, for at vaske kældergulvet hele to gange, med en skurebørste der manglede det halve af hårene, samt en hullet gammel sur gulvklud. Det var langt over midnat, da han fik lov til at gå i seng, og da orkede han ikke engang at klæde sig af, men drattede om på sengen, og gik ud som et lys, mens han fantaserede om mord. Han vågnede ud på natten med en indlysende åbenbaring.
Det var på tide at skride fra anstalten. Han pakkede sine sparsomme klude, og skred mens de fleste lå og sov. Efter at have vandret lidt rundt i byen, gik han ned til havnen, hvor han håbede på at kunne snige sig ubeset ombord på et af skibene. En brovten herre råbte noget til ham, og han var lige ved at tage flugten, da han alligevel blev nysgerrig og gik nærmere. »Det var sgu på tide… Er du den nye skibsdreng..?« Manden stod med en notesblok i hånden, og så på ham med et gennemborende blik. »Ja,« svarede Martin uden tøven, skønt hans eneste kendskab til havet, stammede fra en roman af Jules Verne. »Det hedder javel Hr. kaptajn…« Manden bladrede febrilsk i sine noter. »Øh, javel Hr. kaptajn…« »Hvad hedder du knøs..?« »M… Martin… Hr. kaptajn…« »Martin..? Vorherre bevares… Har du også sutteflaske med..?« »Nej Hr. kaptajn…« »Du ligner sgu en der kommer lige fra vuggen…« Kaptajn Johannes Holst vendte det hvide ud ad øjnene. »Kan du i det hele taget lave et råbåndsknob..?« »Øh…« Martin anede ikke hvad han talte om. »Nej Hr. kaptajn…« »Dig skal vi sgu nok få fornøjelse af… Skrub ombord med dig knægt…« Martin gloede på det store fragtskib, fik øje på navnet: Marie Blom, og gik op ad landgangen. Takket være en stresset kaptajn, der nok burde have haft mistanke om noget ikke var helt som det burde, og i det mindste have bedt drengen om hans søfartsbog, var Martin pludselig blevet Marie Bloms nye skibsdreng. Nok var knægten et klejn skravl, men svindler lignede han så langt fra. Afgangen var allerede forsinket et par timer, så lige nu gjaldt det om at komme til havs. Imens befandt en forvirret rødmende ung mand sig over ved søsterskibet Lucia Blom, der netop havde lagt til med lasten fuld af bananer. Han måtte lytte til Kaptajn Jacob Holsts raserianfald, da denne herre ikke fandt det acceptabelt, at rederiet havde sendt ham en skibsdreng på halsen, uden først at give besked, for han havde da for hede hule helvede ikke bedt om nogen forpulet skibsdreng, og navnlig ikke nu hvor de netop var lagt til kaj. At det var en nyansat ung sekretær, der havde taget fejl af navnene: Lucia og Marie, var der aldrig nogen der fandt ud af. Kaptajn Johannes Holst glemte alt om drengens papirer, og der gik det meste af dagen, inden han i det hele taget kom i tanke om fyren, men det måtte være styrmand Fransens problem, for han kunne sgu ikke bruge tid på en tåbelig uvidende knægt, der ikke vidste en skid mere om søen, end at vandet var vådt. Mandskabet var nogle simple børster, der konstant skældte ud på Martin, men i det mindste slog de ikke, eller det der var værre. Den eneste der var sød ved ham, var skibskokken Ernst, der havde andre evner end madlavning. Han var fantastisk til at tegne, og da han havde foreviget ham som en ynkelig fjollet udgave af Tarzan, var det som om hele hans liv på børnehjemmet blev sat i perspektiv. En dum misforståelse selvfølgelig, for sådan var Ernst jo ikke. Fragtskibets rute var tilrettelagt efter, hvilke havne det skulle sejle fragt til og fra, så Martin, hvis geografiske viden i forvejen var yderst begrænset, opgav at holde styr på i hvilke retning de nu sejlede. Han tænkte ofte på, hvordan det gik med de andre børn på anstalten, og kunne af og til føle han havde ladet dem i stikken. Hvad fanden skulle han egentlig på et skib? Den eneste trøst var, at han i det mindste ikke havde tendens til søsyge. At mændene var nogle primitive aber, kunne han forholde sig til, for de havde jo ret i at han var en komplet håbløs sømand. En dag satte Ernst sig over for ham, og fortalte at han havde aftalt med Kaptajnen, at han fremover skulle være hans messedreng, og lære at lave mad, hvis han altså havde lyst. Ham, lave mad? Ja, hvorfor ikke? Det var slet ikke så tosset, for han kom til at dele kahyt med Ernst, og opdagede kokkefaget ikke bare var rigtig spændende, men at besætningen ligefrem kunne lide det han lavede. De før så sure og gnavende mænd var nu blevet søde, og selvom et par stykker af dem godt kunne finde på at klappe ham lidt i måsen, så var det slet ikke ubehageligt, som den gang med Skaldepanden. Slet, slet ikke, men det kunne han jo ikke fortælle til nogen. Ikke en gang Ernst, der ikke tog ham på numsen, og var hele tolv år ældre, men rigtig sød.
Meget sød, faktisk. Ligesom Hans fra maskinrummet, og Styrmand Jens.
Og de to letmatroser Peter og Svend.
Smadder søde var de alle sammen. Ikke helt så søde som kaptajnen, der slet ikke var spor sur når man kendte ham. Han var også rigtig flot og muskuløs. Skaldepanden havde været en rigtig modbydelig og ækel mand, men disse mænd var virkelig kære. Ernst havde hængt en tegning af ham op over hans køje, og denne gang lo han så tårerne trillede. Den forestillede ham som kok, der jonglerede med en forskærerkniv, en suppeske og et piskeris. Den næste tegning var noget helt andet, og slet ikke i samme sjove stil, men så vellignende at det kunne være et sort-hvidt fotografi. Så skræmmende naturtro, at den pinlige selverkendelse ramte ham som en forhammer. Ernst havde nemlig tegnet ham i lang kjole og med hårbånd. Tusinde tanker løb gennem hans hoved på en gang, og de havde åbenbart alle sammen rød farve med. Han kunne dog ikke lade være med at smile, for tegningen var flot. Forbandet pirrende flot. »Jeg tænker at det må være sådan din tvillingesøster vil se ud, hvis du altså havde haft en…« Ernst blinkede skælmsk med sit ene øje, og fortalte dermed, at gu var det da ham han havde tegnet. Det kunne enhver jo se. Alt den røde ansigtsfarve, syntes at brænde som lava. »Jeg er sikker på, at du vil se helt guddommelig smuk ud i en smart kjole, og med en smugle makeup, til at markere dine feminine træk,« sagde han med et lille drilsk smil. Martin havde aldrig spekuleret over, om hans træk skulle være specielt feminine, selvom han godt kunne lide sit ansigt, og især de hjerteformede læber og lange øjenvipper. Var det feminint? Måske, men det gjorde vel ikke noget?
Nej, det gjorde bestemt slet ikke noget. »Nåh, men primaterne skal jo fodres, så hvad siger du til at vi kommer i sving..?« Ernst gav ham et mandigt klap i ryggen, og var allerede på vej mod kabyssen. Martin var taknemmelig for han ikke vadede mere rundt i pinlighederne, men det var nu en gåde, hvordan den mand vidste han havde den slags tanker. Det var også lidt dejligt. På vej mod Filippinerne for at hente en last sukker, som de skulle bringe til Colombia, fik de maskinskade, og måtte søge ind til havnen i Hong Kong. En sen aften stod Martin ved rælingen, og spejdede ud over havet. Månen hang som en svævende lysende ballon på den stjernespækkede himmel, og mindede ham om udsigten fra sovesalen på Anstalten. »Sikke en aften,« sagde Ernst lige ved siden af ham. Han var lige ved at springe i baljen af befippelse. »Så-så… Det er jo bare mig,« lo Ernst, og lagde en arm på hans ene skulder. »Hvad så..? Savner du det der hjemme..?« Martin rystede svagt på hoved, og så ned mod dønningerne, der roligt slog mod skibsskroget.
»Jeg er slet ikke nogen skibsdreng…« »Næh, du er vel nærmere en messedreng…« Martin rømmede sig, og fortalte om hvordan han bare var gået ned til havnen, hvor kaptajnen havde taget fejl af ham og en anden. »Det forklare jo en hel del…« Ernst skraldgrinede, og syntes det var afsindigt morsomt.
Martin spejdede fraværende mod horisonten, mens han lod Ernst grine af. »Jeg stak af fra børnehjemmet…« »Det havde jeg til gengæld på fornemmelsen,« smilte Ernst roligt. De var tavse et stykke tid, men så fortsatte Martin: »Jeg ville bare væk, så jeg løj… Det var et rigtig modbydeligt sted…« Ernst gav ham tid, og fulgte et lille motordrevent fiskerfartøj, der højt tøffende var på vej ind i havnen. Martin fortalte endelig om Nazistens ondskabsfuldheder, samt en lettere overfladisk beskrivelse af Skaldepandens ulækre overgreb, for det var alt for pinligt at tale om de mere perverse detaljer, og sluttede af med at fortælle om de tre politimænd, og alle de ansattes blinde øjne. »Har du sagt det til nogen..?« Ernst så opmærksomt på ham. Martin rystede tavst på hoved. »Syntes du jeg er en kujon..? Fordi jeg bare smuttede..?« »Er det sådan du tænker om dig selv..? Som en kujon..? Nej Martin… Jeg syntes du er modig… Du fik nok og stak af til søs, ganske vist uden det ringeste begreb om, hvad det vil sige at være sømand…« Martin kunne ikke lade være med at le. »Jeg syntes du skal tale med skipper om det,« sagde Ernst alvorligt. »Hvorfor det..? Hvad skulle han kunne gøre her midt ude på havet..?« »Næh, men…« Ernst vendte ryggen mod havet, og støttede hænderne mod rælingen. Martins øjne flakkede nervøst. »Du skal heller ikke sige noget…« »All right, men du kommer til mig hvis du vil tale om det, ikke..?« »Jo, og tak…« Martin så med beundring på sin ældre ven. De måtte lægge i dok næsten en måned, fordi Kina ikke havde tid til at tage sig af et ubetydeligt dansk skib, når de var godt i gang med at omlægge til en kommunistisk tankegang, samtidig med at de arbejdede på højtryk, for at holde USA og Sydkorea ude af Nordkorea. Det kinesiske bureaukrati var simpelt hen en by i Rusland, så Kaptajn Holst udsendte en efterlysning på den defekte maskindel via rederiet. Martin følte han var blevet Ernsts yndlingsmodel, for der gik næsten ikke en dag, uden der var en ny tegning af ham, men altid i pigetøj, som kjoler, skørter og endda badedragter.
Det kildede så dejligt i mellemgulvet, når han kikkede på dem. Den sidste tegning, turde han kun kikke på når han var alene, for på den var han i noget meget frækt lingeri, og lå i en forførende provokerende, ja ligefrem pornografisk stilling, for man kunne se hans stive tissemand gennem den tynde trusse. Den tegnede tissemand var ganske vist lidt større end hans egen i erigeret tilstand, men eftersom kunstneren aldrig havde set den i fuld størrelse, var han selvfølgelig tilgivet. Tegningerne var naturligvis Ernsts og hans hemmelighed, og det var kun den sjove kokketegning der hang frit fremme, for han trivedes helt fint med besætningsmedlemmerne nu, og var ikke sikker på hvordan de ville reagere, hvis de opdagede hvordan han ville se ud som pige. Det var vist kun Ernst der forstod den slags. En aften fortalte Ernst, at han havde besluttet sig for at gå i land og finde på noget andet. Martin blev lidt trist til mode, og nervøs for hvordan han skulle leve op til sit nye ansvar som kok, men Ernst var fuld af fortrøstning, og vidste han kunne klare jobbet. De aftalte at holde kontakten ved lige, og ses når de kom hjem til Danmark, og selvom de virkelig mente det, så var det snart sidste gang de så hinanden. Det var et Italiensk skib der kom dem til hjælp, og selvom reservedelen ikke var nøjagtig magen til den de manglede, så gik maskinmesteren og hans folk straks i gang med tilpasningen. Martin sad på dækket, og læste i en laset Sherlock Holmes bog, som han havde lånt af Telegrafisten Benny Olsen, der i daglig tale gik under navnet: Gnisten. To højrøstede matroser spillede kort lidt længere væk, og den ene beskyldte den anden for at snyde, hvilket mere var et udtryk for at han var en dårlig taber, for beskyldningen blev fulgt med et krav om revanche. Ernst dukkede op med en stor pakke under armen, og bad Martin gå med ned i kahytten, idet han havde en lille gave til ham. Han forstod ikke hvorfor det var nødvendigt med den hemmelighedskræmmeri, men lagde selvfølgelig et stykke papir i Baskervilles Hund som bogmærke, og fulgte nysgerrigt med, for han var bestemt ikke forvænt med at få gaver. Rødmende som kinas morgensol, stirrede han på pakkens indhold.
Det var tøsetøj.
Tøsetøj i silke, og med et par højhælede sko til. »Hva… Hvad skal jeg med det..?« spurgte han flovt. <!-- wp:p

FØR DEN MANDAG AFTEN I APRIL MED LAMPEN Maria registrerer ikke rigtigt på hans radar, da hun flytter ind med sin mand Mathias og deres baby i andelsforeningen i Valby. HUN ER 16 år yngre end ham, men det er der mange kvinder og mødre der er. Hun er køn, spinkel og alvorlig, selv når hun smiler. Det er der også mange andre kvinder og mødre der er. Hun er helt tydeligt markant mere intelligent end ham. Igen, stating the obvious, det er der mange, der er. Hun stempler ikke rigtigt ind i hans system, og det bør hun heller ikke, for han har rigeligt i sit eget, med små børn og et solidt ægteskab med en hustru som objektivt set er mere udadvendt strålende og sågar smukkere end Maria. Drejer mange flere ansigter på fædre på legepladserne. Og han er relativt lykkelig, tilfreds med sit. Går næsten altid den lige vej hjem fra festen. Men, som årene går, og dem går der fem-seks stykker af, bliver hans yngste og hendes ældste bedste venner og siden klassekammerater. Undervejs som deres familier kommer tættere og tættere på hinanden med åbne døre og fri leg for ungerne, bevæger Maria sig gradvist længere og længere ind i hans nervebaner. På en sitrende måde. Bliver et mere vedholdende bip på hans sonar, som har hun kastet en magisk fortryllelse over ham. DE HAR IKKE parmiddage som sådan. Mere forvirrede fælles aftensmåltider i den ene eller anden lejlighed, hvor det er sjældent alle fire voksne sidder ned samtidig og hvor ungernes aktivitetsniveau næsten umuliggør samtale. Han kan ikke holde sine øjne fra hende. Nogle gange er han usikker på, om hun overhovedet ved, hvad han hedder? At han ikke bare er en far, men en mand med drifter og lyster og at han flere gange om ugen tømmer sig under bruseren om morgenen til tankerne om hende. Forestiller sig at hun rider ham i hendes og Mathias’ køkken på en af stolene. Kysser ham. At han ligger oven på hende i hendes og Mathias’ lille, blå trepersoners sofa i deres hyggelige rodede stue med legetøj, bøger og tidsskrifter spredt rundt omkring. Knepper hende tungt i missionær. I hans fantasi, da stønner hun hans navn. Hun kommer under ham. Hun fucking ser ham. I BADET BRUGER han de opsparede mentale snapshots han gemmer på i sit indre.
Billederne af hendes bare skuldre han ser en dag gennem vinduerne ind i deres høje stuelejlighed fra gården. En tynd top. Hendes viltre hår som hun svøber sig i en kimono. Hendes spinkle arme om halsen på Mathias en aften i deres lejlighed, mens han og hendes mand drikker et glas vin i køkkenet. Hendes bryster der tynger mod t-shirten, som hun stående læner ind mod Mathias. Hendes øjne der hviler udtryksløst mod ham, mens hun nusser sin mand. Maria i kimono med vådt hår morgener hvor han henter hendes ældste for at fragte ungerne i Christianiacykel til børnehaven. Hendes blik. Kimonoen der står let åben. Ikke en invitation, for hun er ikke flirtende, det er mere en distræt, intellektuel forglemmelse. I VIRKELIGHEDEN ER hun blot kropsligt ordinær i sit almindelige, alvorlige jeg, men strålende som en glødepære når hun smiler. Det ved han godt. Han ved også godt, at han mere er en samler. At det ikke er kærlighed. At han vil give slip, miste interessen, få fornyet fokus og glæde for sin familie, når han har haft Maria. Når hun har følt ham, klynkende har gispet hans navn ud. Når hun hænger på hans opslagstavle fæstnet med en knappenål. Som en smuk sommerfugl vil hun miste sit stjernestøv for gradvist at fortone i et sort-hvidt negativ. Og i et kort, forvildet sekund vil han dér være lykkelig og tilfreds med sit. Før han hæver sit rastløse blik og de hvileløse øjne finder næste bytte. Han ved, at hans meningsløse begær ikke giver nogen mening, men, som en natsværmer flakser han viljeløst i orbit om glødepæren. DE SIDDER VED sandkassen i gården mens deres børn leger sammen. Taler om alt og intet, og det sidste er ikke Marias spidskompetence. Hun er dårlig til smalltalk. Han kan mærke, hvordan hun nogle gange er væk, når hun taler med ham. Det er, som om hun kun benytter en brøkdel af sit intellekt til deres samtaler, mens hovedcomputeren er i gang med at tumle med udfordringer på universitet, hvor hun som Postdoc i så ung en alder allerede er en lysende stjerne eller komet på forskerhimlen. En af de førende i landet inden for sit felt. Flyver rundt i verden. Er i FN-bygningen samtidig med Obama. Bliver interviewet på “Deadline” sent om aftenen, mens han sidder i sofaen under et tæppe i en lejlighed hvor alle andre sover og nulrer sig selv til synet. Af Maria. Der giver værten i studiet et af sine sjældne smil. Han bliver fed under tæppet. Og ramt af jalousi mod den kæmmede vært. Og begær. Efter kvinden med det skulderlange kastanjebrune hår, harmoniske ansigt med en let spids hage, markeret næse, smal mund, slanke hals og de grå/grønne øjne, hvor det højre hænger en anelse når hun er træt, og som aldrig giver noget væk. Aldrig. DET DER FYLDER ham. Det han ikke kan slippe. Det han tænker på, der ved sandkassen, mens han desperat prøver at spille bolden op mod muren på samme sted som sidst gav et smil fra hende. Uden succes. Hun har bevæget sig videre mentalt, og han står praktisk taget på tæer for at være med. Ved den forbandede sandkasse med ungerne der laver kager som de pligtskyldigt lader som om de spiser. Og mens, er det eneste der fylder ham, tanken, om hvordan Maria lyder, når hun har sex? Giver hun los? Slip på alt? Klynker hun når Mathias støder op i hende? Taler hun frækt imens? Tumler hun med akademiske problemstillinger også mens hun knalder? Ligger hun nøgen og tavs under sin mand med sin dejlige 33-årige mor-krop og ser op med de udtryksløse øjne, mens hun spreder for sin mand? Er hun den udfarende? HAN FØLER IKKE, hun ser ham. Det er ulige fordelt, for alt i ham er i rød zone når hun er tæt på. Hvorfor kan han ikke bare sætte sig tilfreds med sit på sin matrikel? Det burde han, men rastløsheden gnaver i ham, og det er, som har Maria kastet en fortryllelse over ham. Han vil have hende. Det han ikke må længes efter. En drift så gammel som tidernes morgen. At kigge ind over hækken og begære hvad naboen har. Så gammel og velkendt en historie, at det blev indskrevet i sten på de to tavler Moses havde med ned fra bjerget:”Du må ikke begære en anden mands hustru!” Endda en mand som han gradvist er begyndt at betragte som sin ven, og venner er ikke noget han har for mange af. DE LØBER SAMMEN hver lørdag morgen, han og Mathias. Drøfter arbejde, politik, klima, ungerne og deres koner mens de knuser gruset på stierne i Søndermarken i relativt hårdt tempo. ‘Maria er manden i vores forhold’ deler Mathias åbenhjertigt, og fortæller hvordan det er Maria, der kræver sex hos dem, og Mathias der trækker sig hvis ikke stemningen er harmonisk og alt i sync og balance. Han tager mentale noter undervejs på deres løbeture, og som kilometerne tikker ind, får han stykket lidt flere af puslespilsbrikkerne sammen, men billedet af kvinden Maria er stadig sløret, konturerne stadig udviskede. Hvad ser hun, når hun ser ham? Hvad tænker hun lige nu som de sidder ved den forbandede, evindelige sandkasse? ‘MATHIAS ER HELT klart kvinden i vores forhold’ siger Maria som aprilsolen med lav indflyvningshøjde over husets tag bryder skyerne. Lyner sin frakke op, da de første spæde stråler rammer dem. Ser på ham. Bare ser. Igennem ham? Så alvorlig, uden at slippe ham med sit blik. Alt i ham smelter; alt er i oprør. Hun bryder kontakten, slukker for strømmen, øjeblikket er forbi. Han tager sorte solbriller frem fra en brystlomme og fører dem over øjnene. ‘Mums’ siger han, som han får præsenteret chokoladekage og kaffe af sandkorn i service af lyseblåt, skåret og revnet plastic af sin yngste. Hans øjne hviler stjålent på Marias krop. Hendes bryst der hæver og sænker sig under frakken. Hun har lukkede øjne, slank hals med puls og sit ansigt drejet op mod himlen over dem. Lukker solen ind. Ham ude. De rejser sig. Tid til formiddagssnacks i de respektive hjem. Han ved Mathias er væk i ni dage. I Helsinki på seminar og efterfølgende gæsteforelæsninger i Oslo. Tager tilløb. Suger luft ind: ‘Hey, du må sige til, hvis der er noget du har brug for hjælp til derhjemme, nu hvor du er alene med ungerne?’ Maria tager sin ældste i hånden. Rør hendes hår. Ser op på ham, og uden at misse et beat svarer hun med et helt neutralt udtryk: ‘Jeg har lige købt en ny lampe. Hvis du har tid, ville det være en stor hjælp, hvis du komme forbi i morgen aften, efter I har puttet og hjælpe med at hænge den op?’ DEN MANDAG AFTEN I APRIL MED LAMPEN Han løber en hurtig tur dagen efter arbejde. Laver mad. Ser “Ultra” med de små. Putter dem. Tager opvasken i køkkenet. Hans hustru ser knapt op fra sin arbejdscomputer ved spisebordet, da han smutter med sin boremaskine under armen. ‘Hils’ når han at høre, før køkkendøren lukker af. Maria åbner sin køkkendør halvandet minut efter med vådt hår iført sin let fadede lyseblå kimono. Klokken er 20.15 og hendes lejlighed er stille. Kimonoens bælte er bundet i en skødesløs, halv knude. ‘Hey’ siger hun dæmpet, med et ansigt der er fuldstændigt umuligt at tyde. Han træder ind efter at have sparket sine gamle løbesko af på køkkentrappen. Sætter boremaskinen fra sig på trægulvet i køkkenet ved døren efter den er smækket bag ham. HAN HAR LOVET sig selv i løbet af dagen, at hvis der er en åbning, blot den mindste sprække, så skal han springe. Selv om han ikke kan se bunden, ikke ved om der er vand i bassinet. Hvis, så skal han springe. Han kan ikke mere. Alt det ophobede begær? Uden hun ved det? Hun går mod køkkenøen hvor en bærbar pc er tændt og slået op. I hjørnet af det store køkken ligger en halvåben kasse med en væglampe på en hvid Vitra køkkenstol. Så, der er en lampe. ‘Er der noget du har lyst til? Et glas vin?’ Maria skruer låget af en spansk Vansanzo, fylder 1/5 af et stort rødvinsglas, sætter flasken fra sig, drikker, ser spørgende på ham. Det er nu. Hvis det nogensinde har været nu, så er det nu. Lige. Nu. Han kan miste alt, hvis Maria sladrer om ham. Sit ægteskab. Sit venskab med Mathias. For han vil ikke benægte noget, hvis han bliver konfronteret med det. Han sætter alt på sort. Tager tilløb ved klippen: ‘Nej-tak, det er ikke vin, jeg har lyst til!’ MARIAS ANSIGT ER helt umuligt at tyde. Langsomt løfter hun sit vinglas, tager endnu en tår, sætter det fra sig. Hendes våde, mørkebrune hår falder langt ned over skuldrene. Hun ser alvorlig ud. Stilheden er ulidelig. Hendes øjne synes mørkere, end de plejer. ‘Du skal sige, hvad det er, du har lyst til​, Marcus?’ Han sluger en klump. Han rømmer sig. Hans stemme, en hæs hvisken i køkkenet, da han springer ud fra klippen: ‘Dig. Jeg har lyst til dig!’ ET AF GULVBRÆDDERNE knirker under ham, da han skifter stilling. Maria slipper ham ikke med sit alvorlige blik, mens han tavs hvirvler ned fra klippen i slow-motion. Sekunderne går. Ulideligt langsomt. Aldrig har stilhed været så tyst. Hun blinker en enkelt gang, hendes næsebor vibrerer, så går hun mod ham. For at smide ham ud, tænker han. Stopper halvanden meter fra ham. Hun har samme højde og drøjde som hans hustru, og hendes hovedbund når ham til hagen. Med et let vrid med hånden løsner hun knuden om sin kimono. ‘Vis det’ siger hun, mens hun ser alvorligt op mod ham. HAN STØNNER SOM han omsluttes af vandet i bassinet. Rækker ud. Aer hendes kind. Hun bare ser på ham. Stadig alvorlig. Han er allerede fuldt erigeret. Gløderne har ulmet igennem årene, og følelsen af hendes hud under hans hånd, den åbenstående kimono, synet af hendes halvnøgne krop, får ham klar på splitsekunder. Han løfter ud i hendes kimono med sin frie hånd. Hun har en sort blondetrusse på. Hun er slank men aftensmåltidet laver en lille bule på hendes mave midt på, hvor en topmave troner. Hendes bryster, der har næret to børn, er trukket en anelse af tyngdekraften, men har fylde og han elsker dem. Huden på hendes inderlår har riller og indgraveringer. Hun ser lige præcis så fantastisk dejlig ud, som han har forestillet sig. En ung kvinde med et levet liv og en krop der viser det. Samtidig med at han bøjer sig ned mod hende for at kysse hende slutter han sin højre hånd om hendes venstre bryst. En lille del af ham tænker, at det er en fejl. At hun kom til at løsne knuden ved et tilfælde. At hendes ord ikke var ment sådan, men, hun møder ham i kysset, og da hun kysser ham, mere sultent end han kysser hende, falder alt i ham i vater. Hun har også leget med tanken gennem årene. Hendes brystvorter, som kirsebær, stivner af mødet med den ændrede temperatur. Af mødet med hans store, grådige hånd. Han løfter hende op på køkkenøens lyse, tykke egetræsplade. Persiennerne er ikke trukket ned. Der er frit indkig fra gården, og han ved, som den stalker han har været gennem årene i mørket med køkkenaffald i hænderne som undskyldning, hvor meget indsyn der er fra gården ind i det hyggelige, hvide køkken med indrammet kunst i glas på væggene og ramponerede paneler i den høje stuelejlighed. HAN TRÆKKER PERSIENNERNE ned for begge vinduer. Vender sig rundt. Har været væk fra Maria i to-tre sekunder, og er kortvarigt bange for, om hun har ombestemt sig i det tidsrum? Om magien er brudt? Om det var et selvmål at give hende ilt til hovedet? Ingen grund til bekymring. Marias libido er større end hans, hendes sind mere kringlet og hjørnerne mere mørke og uoplyste. Da han står foran hende, slår hun sine ben let om livet på ham, mens hun løfter op i hans nye, kridhvide, stramme T-shirt med v-udskæring. Får den af ham. Leger med hans overkrop. Hendes ansigt er udtryksløst, mens hun aer ham over brystet. Han er nærmest hårløs, i modsætning til Mathias, der har samme overflade som en orangutang. Måske det er det, hun tænker på, mens hun rør ham og til sidst strækker sin smalle mund lidt ud i et hemmelighedsfuldt smil? Alt i hans mave under hendes hånd slår smut i ham. Han føler sig som en forelsket, hormonfyldt teenager. Hun trækker ham helt tæt til sig så deres ansigter er ti centimeter fra hinanden. Ser alvorligt på ham. Så napper hun i hans læber med sine for så at slikke hans øreflip, mens han løsner nogle af alle de indestængte ord, han har haft siddende i sin hals over årene og samtidig aer hendes hals og hovedbund. ‘SSHHHH….’ HVISKER HUN til ham efter noget tid: ‘Ikke snak om det. Gør det.’ Hun rækker ned, favner ham uden på hans slidte, mørkeblå jeans. Han gengælder bevægelsen. Hun føles varm mellem benene. Våd. Små, korte, stubbe møder hans fingre gennem trusse stoffets fnuglette overflade. Hendes våde hårspidser rammer hans kinder og halvåbne mund som han bøjer sig ned og med et dybt støn løfter hende op i sine arme. Bærer hende ind mod stuen adskilt fra dem af hvide, åbne dobbeltdøre med småsprossede vinduer, mens hun holder hans T-shirt i venstre hånd. SOFAEN ER NAVY blå med velourbetræk og for kort til hans lange krop. Maria passer perfekt i den. Bliver slugt af de bløde puder i tre-personers-sofaen. Hun har stadig sin åbenstående kimono på. Ligger ovenpå den. Går halvt op i bro. Han flår hendes små, sorte trusser ned ad hendes ben. Så sætter hun sig halvt op. Løsner hans bælte, trækker bukserne ned. Han træder ud af dem. Maria hiver ned i hans tights, finder ham frem. Siger ikke noget. Ansigtet blottet for følelser. Spiller ham af i hårde, bløde stræk. Så stopper hun lyttende. Ser til venstre for ham. Han vil til at sige noget, men hun ‘shhhh’er’ på ham. Han har glemt, at de ikke er alene i lejligheden. Maria fryser. Lytter. Aftvinger lejligheden svar på om der er andre end dem, der er vågne i den høje stuelejlighed? Slipper ham ikke mens hun sidder tavst lyttende med udtryksløst ansigt. Holder ham i sin hånd. Hun får svaret på sin forespørgsel ved genklangen fra et bip fra sonarbøjen uden for børneværelserne. Én har blot vendt sig i søvne. Hun kan gå fra at være mor tilbage til en kvinde med behov. HUN SLIKKER HANS bryst med sin nubrede tunge, som en distræt gestus uden mening eller retning, før hun lægger sig ned. Hendes øjne siger ‘kom’. Selv er hun tavs. Betragter ham bare. Hans tights og strømper ligger på gulvet nu. Pikken står ud fra kroppen af ham. Hans vejrtrækning er forceret. Hjertet på overarbejde. Han tror stadig ikke helt på, at det sker? Maria finder ham fra hynderne. Leger med ham mens han stadig står. Han stirrer på hendes hånd om sit lem. Det sker vitterligt. For hendes velplejede hånd om hans lem er i den grad virkelig. Sekunder efter ligger han på hævede arme over hende i sofaen. Hun rækker ned, fører ham mod sit våde, åbne køn, og hans røv glider ned, pikken op. Dybt op. Maria lukker kortvarigt sine øjne. Åbner dem. Ser på ham. Hun har det godt, kan han se. Så giver han slip. Munden bare løber. Han har altid snakket, når han har sex. Ordene er tæt på at være vulgære, som han støder dem ud i rummet mens han samtidig bevæger sig dybt inde i hende. Hun klemmer godt om ham. Hendes nøgne krop under ham tænder ham som intet før har gjort i verden. ‘Fylder jeg dig godt ud, hva?’ hører han næsten forlegent sig selv sige. Munden kører bare. Ord på ord. MARIAS MUND TRÆKKER sig let op i et halvsmil. Hun er ikke vant til sex-snak. Kan ikke bruge ordene til noget. Hun vil føle hud, tyngde, friktion, og ja, hun vil fyldes ud af en mand, helt ud, men hun gider ikke høre det omsat til prosa undervejs: ‘Shhhhh Marcus. Bare knep mig!’ Hans mund er ikke sådan at stoppe, så hun løfter sig op, kysser ham, kvæler hans ordstrøm, giver ham tunge, for så at bide i hans underlæbe. Tæt på at trække blod. Han forstår. Kan godt være han ikke sender på samme brede kabelforbindelse som hende, men, han forstår. Trækker sig næsten helt ud. Ser hende se ned. Se hans tykke lem. Ser hvordan hun næsten lydløst puster luft ud, da den tykke pik forsvinder for hendes blik og igen glider dybt, dybt op i hende. Hun bider sin underlæbe, da han trænger helt op i hende. Hendes hænder er på hans løbetrænede 49-årige røv, som forsøger hun at få ham længere op. Maria ser på ham nede fra dybet i de bløde hynder. Hendes næsebor vibrerer. Han kender hende ikke på denne måde. Ikke familiær med hendes signaler. ‘Ja’ siger hun med en hæs, lavmælt stemme og han tolker det. Og læser underteksterne forkert, kan han se, da han giver sig selv lov til at komme i hende. Sperme Maria til, som han har tænkt på så mange gange. Hendes pupiller spærrer let op. Hun ser ned, som kan hun se gennem sin krop og visuelt konfirmere at han reelt allerede har fået en orgasme? Hun vender ikke øjne sekundet efter, men det er marginaler der skiller, kan han se. Det er, som overvejer hun spydigt at foreslå et kompetanceudviklingskursus i lagen gymnastik for ham. Det der skulle være opfyldelsen af hans livs seksuelle højdepunkt, sex med Maria i hendes og Mathias’ hyggelige tre-personers-sofa, er endt som et svigende nederlag. Et lavpunkt i hans sexliv. Inden for de næste 45 minutter med Maria formår han at komme endnu længere ned. Nå et absolut nulpunkt. Rock bottom. Dette er stadig flere niveauer over, men, hvad ved han lige dér? HAN ER STADIG oppe i hende. Han er stadig stiv. Prøver at bevæge sig i hende, men kan se på hende, at hun har forladt forestillingen. Han panikker. Trækker sig ud, løfter hendes hænder op til sit tykke gråsprængte hår, lader sig glide ned ad hendes krop med åben mund og våd tunge. Slikker sig forbi hendes mørke, millimeter lange kønshår der stikker som små pigge på hans kinder. Hendes fingre strammer om hans hår, mærker han, da han ånder vådt på hendes klit. Ser op. Hun ser ned på ham. Ikke ophidset. Men, hun tænker vist heller ikke på akademiske problemstillinger lige i disse sekunder registrerer han, før han med lukkede øjne fører sin tunge dybt op i hende. Marias krop er spændt. Det føles, som om hun mærker efter, om hun gider det her? Så slapper hun langsomt af, da han går i gang. Han er god til at slikke fisse, for, han godt kan lide det. Tungen er våd og dybt oppe i Marias indre, for så at forsvinde og så er hans læber nippende, legende omkring hendes klitoris for så at blive erstattet af den ru tunge, der slikker hendes klit af i cirklende bevægelser. Han registrerer, at hun lader sig føre med. Bliver slap og sval og nyder følelsen af ham mellem sine ben. I LANG TID er der stille i den høje stuelejlighed i Valby, hvis man ser bort fra den lyd som en villig, våd, nubret tunge frembringer mod en kvindes køn. Så blander Maria sig. Begynder svagt at rotere med sit underliv. Presse sig let op mod hans åbne mund, samtidig med at hun kommer med nogle hæse, små, lyde. Han ser op. Hendes ansigt er vendt væk fra ham, så han kan ikke se hende. Han bliver i tvivl om den del af hende, han kan se, er afrevet fra det han laver ved hendes køn, stopper kortvarigt, som for at tjekke. Hun siger en hæs lyd, og så mærker han hvordan hendes fingre flår i hans hovedbund og hvordan hun presser ham mod sig igen. Tvinger ham. Bruger ham. Nyder ham? HAN HAR HENDES safter og sig selv i munden. Sluger hvad han kan af sin egen sperm. Bruger tungen mere uophørligt. Holder hende nede med sine store hænder om hendes lår. Spreder hende helt ud. Stikker sin tunge op i hende. Så langt han kan. Slikker sig selv ud af hende. Slikker hende i sig. Så ånder han blødt mod hendes udspilede klit. Får hår i munden. Tænker på ingenting. Hun kommer lydløst mod hans mund. Trækker en lille orgasme ud af hans nubrede tunge. Han ser op, men hendes ansigt er skjult bag en bøjet arm, og han SER hende ikke. Han HØRER hende ikke. Får ikke det indblik i hende, han har brug for. Øjeblikket er ikke engang værdigt til at køre på repeat under bruseren en tidlig morgen som onaniobjekt. HANS HVIDE T-SHIRT ligger ved hendes nøgne lår, og han tørrer sit ansigt af i den. Går fra glinsende til acceptabelt. Hæver sig op til hende. Kysser hende. Hun gengælder hans kys, men på en inderlig uengageret måde, så han lægger sig halvt ved hendes side, halvt med et ben på gulvet. Umageligt som noget i verden, men, han har lige haft sex med Maria der ligger nøgen siden af ham, så han kunne ligge sådan her som i for evigt. HUN LADER EN hånd vandre ned over sin krop. Forbi brysterne, ned over maven som er flad og udstrakt i liggende og så ned mellem sine ben. Gnider let et par gange mens hun ser forbi ham. Så løfter hun hånden op. Strækker sig. Siger en lyd der kan betyde alt eller intet. Trækker sig let væk fra ham, så deres kroppe ikke rør hinanden, som er det for intimt, nu hvor han ikke kan mere. Efter noget tid roder hun rundt, finder hvad hun søger i sin højre, lukkede hånd, skræver over ham og tager sine sorte trusser på stående på gulvet for så at vikle sig ind i sin kimono. Han føler sig brugt. Mere brugt end heldig. Mere forvirret end tilfreds. MARIA STILLER SIG ved den bugnende bogreol ved væggen. Går helt op på tæer i et stræk, der viser det nederste af blondekanten på den sorte trusse. Hendes røv er fast og smal og hans tanker bliver syndige. Får fat i en pakke Prince og et lille, rundt askebæger af metal med det yderste af sine fingre i skjulet bag en slidt udgave af Samantha Powers “Education of an idealist”. Sætter sig op på to puder i den brede vindueskarm, åbner vinduet ud mod gaden, sætter det fast i krogen, åbner pakken, finder en gul plastik lighter og en cigaret i pakkens hulrum, tager cigaretten i munden, tænde, suger røgen ind, puster nydelsesfuldt ud gennem vinduet. Han ligger stadig på sofaen. Ved ikke helt hvad han skal gøre af sig selv. Fortællingen er så omvendt af, hvad han havde troet. ‘Jeg vidste ikke du røg?’ lyder det tumpet fra ham. Han får billedet af en orangutang på sin nethinde. Igen. Maria løfter sit blik fra gaden, betragter ham udtryksløst mens hun tager endnu et drag, fjerner fnuller fra sin læbe, puster røgen ud over sin højre skulder, fikserer ham igen. ‘Men, det gør jeg da heller ikke?’ Hun griner dæmpet. Små, bløde “ha-ha-ha’er” cirkler op mod loftet mens hendes mund laver en glad opadgående, buet kurve. Måske det mere var over bemærkningen, end et smil til ham? Han er ligeglad, kan godt nøjes med krummer fra bordet. HAN REJSER SIG. Tager sine tights på. Sine jeans. Uden at spænde dem. Noget i ham er ikke helt færdig med hende. Knapt nok begyndt. Han håber på et encore. Staller. Trækker sit besøg ud: ‘Nå, skulle jeg se på den lampe?’ Maria tager et drag af sin cigaret, puster ud, og så skodder hun den halvt røgne cigaret i det lille, runde askebæger med sorte øjne der ikke viger fra ham. Han fanger det symbolske i hendes gestus. Ved godt hvad det er hun skodder. Ordene støder hun ud med en lavmælt tydelighed. Velartikuleret diktion, som har han brug for staveplade for at klare sig gennem samtalen: ‘Marcus, jeg kan da selv hænge en lampe op? Det er 2021. Velkommen. Det er det andet her, jeg ikke har værktøjet til lige nu!’ Han krymper sig. Ser en orangutang sidder ved foden af et træ og slå sig formålsløst på brystet. Ordene har modhagere og sidder fast i brystet på ham som små giftpile. Han sluger en klump. Hendes blik hviler på hans nøgne overkrop, hendes næsebor vibrerer let. Han skal til at åbne sin mund og sige et eller andet, vise kindtænder, et primat i stress og begyndende panik. Heldigvis ringer hendes telefon i køkkenet. ‘DET ER MATHIAS’ siger hun dæmpet ved lyden af ringetonen. Går ud. Finder telefonen. Går tilbage i stuen igen, stadig med den ringende telefon i hånden. Stopper foran ham. Rækker ned med den frie hånd. Rækker ind. Slutter sig om ham. ‘Kan du igen?’ Åndeløst nikker han bekræftende. Hendes øjne ser ind i hans, mens hun fisker ham helt frem og leger med ham. Gør ham halvfed. Slikker på sin håndflade. Kører den over ham. Slikker sin hånd igen. Får sig selv og ham i munden. Han stønner. Genkender den fordærvede liderlighed fra sig selv, som han i et anfald af ridderlighed har troet ikke lå til hende. Klokkespillet fra Mathias’ personlige ringetone er utålmodigt akkompagnement. Underlægningsmusik til scenen i stuen. HUN GRIBER FAST om ham, spiller ham af med bløde bevægelser, og inden for de næste minutter sker der ting, som han havde forsvoret han nogensinde ville stille op til. Som i aldrig. Og han får hende igen den aften, men hun mere end ham, og det hun gør mod ham, som han fortrænger og bilder sig selv ind ikke er sket, kommer alligevel til at binde bro og i højsommeren vende tifold tilbage igen. Til ham. Og give ham forløsning. Og sætte ham fri. Løse ham fra Marias fortryllelse. Men, alt det ved han ikke lige nu, for, det leves forlæns, det liv.
Historien fortsætter under reklamen

At han står ved en afgrund og at vandet i Marias bassin er dybt, nærmest bundløst, mørkt og fyldt med understrøm er så småt begyndt at dæmre. At han kan risikere at blive skyllet op på et rev, eller helt og aldeles drukne? Men, det føles bare så godt at stå med sig selv i hendes velplejede hånd. Så godt. Maria swiper opkaldet frem, sætter telefonen mod øret. Uden at slippe hans køn med sin højre hånd eller hans øjne med sit blik siger hun med en blød, dæmpet &amp; hæs stemme: ‘Hej skat’