Niels og Louise

Niels mærkede varmen stige i kroppen…Hun var hans sekretær, og det her var..farligt. Men hendes stemme var blød

Niels sad bag sit skrivebord på kontoret i midten af byen. 42 år, veltrænet, skilsmissen bag sig, og en charme der stadig fik folk til at smile, når han talte. Men lige nu var charmen sat på standby. Han forsøgte at fokusere på kontrakten foran sig, men det var næsten umuligt.

Louise kom ind med en stak mapper. 28 år, blond, flirtende og i de seneste måneder… anderledes. Efter skilsmissen havde hun skiftet stil. De stillethæle klikkede blødt mod gulvet. Kjolen var stram, mørkeblå, og når hun bøjede sig for at lægge papirerne på bordet, krøb den op ad låret.

Han så det, selvom han prøvede ikke at. Den blonde kant på strømperne. Den fine blondekant, der sad oppe på låret, og de små metalclips fra strømpeholderne, der holdt dem stramt oppe. Låret var glat, varmt, og strømpeholderen trak det bløde stof stramt, så det så ud, som om det kun ventede på at blive rørt.

Niels kiggede væk. Tog en dyb indånding. “Tak, Louise,” sagde han, stemmen lidt ruere end den burde være.

Hun smilede. Den der langsomme, vidende smile, der altid havde været der, men som nu føltes mere… direkte. “Skal jeg hente kaffe til dig også? Eller er der noget andet, du har brug for?”

Hun stod stadig lidt for tæt. Kjolen var krøbet endnu et stykke op, da hun rettede sig. Strømpeholderen glimtede. Den blonde kant. Han kunne se, hvordan stoffet satte sig blødt ind i huden.

Han forsøgte igen. Kiggede på skærmen. På papirerne. På alt andet end det. Men hans blik trak tilbage, som om det havde egen vilje. Den måde strømperne sad. Den måde hendes lår bevægede sig, når hun skiftede vægt fra den ene fod til den anden. Hælene gjorde, at hendes bagdel strammede lidt mere under den tynde kjole.

“Kaffe… ville være fint,” murrede han.

Louise nikkede, men gik ikke med det samme. Hun lænede sig lidt frem over bordet, som om hun skulle pege på noget i mappen. Kjolen strammede yderligere. Strømpeholdernes clips blev mere synlige. Den blonde kant lå lige dér, et par centimeter fra hans hånd, hvis han bare…

Han slugte. “Louise…”

“Ja?” Hun kiggede op, øjnene mørke, smilende. “Du kigger,” sagde hun stille. Ikke anklagende. Mere som en konstatering. “Du behøver ikke lade som om, du ikke gør.”

Niels mærkede varmen stige i kroppen. Han var skilt, hun var hans sekretær, og det her var… farligt. Men hendes stemme var blød, og hun rettede sig ikke. Hun blev stående, lidt mere åben, så han kunne se, hvordan strømpeholderne satte sig over den bløde hud.

“Det er svært ikke at,” indrømmede han endelig. Stemmen var lav.

Louise smilede bredere. Hun gik langsomt rundt om bordet, indtil hun stod ved siden af hans stol. Hælene klikkede. Hun lagde en hånd på ryglænet, bøjede sig lidt ned, så han kunne mærke duften af hendes parfume og den varme fra hendes krop.
“Efter skilsmissen… tænkte jeg, at det måske var okay at være lidt mere ærlig,” hviskede hun. “Om det, jeg gerne vil have dig til at se.”

Hendes hånd gled ned ad hans arm. Kjolen var stadig krøbet op. Strømperne var tynde, næsten gennemsigtige, og den blonde kant lå som en invitation. Strømpeholderne holdt dem stramt, så låret så glat og tilgængeligt ud.

Niels løftede hånden. Tøvede et sekund. Så lagde han fingerspidserne forsigtigt på den blonde kant. Mærkede det fine stof, den varme hud lige under. Louise trak vejret ind, men flyttede sig ikke væk. Tværtimod. Hun skubbede låret lidt mere frem, så hans hånd glider opad, under kanten, over den bløde hud, indtil fingerspidserne ramte det tynde bånd fra strømpeholderen.

“Niels…” hviskede hun.

Han rejste sig. Langsomt. Stod tæt på hende. Hendes bryster pressede let mod hans skjorte, da hun lænede sig ind. Han kyssede hende – først forsigtigt, så dybere, mens hans hånd gled længere op under kjolen. Fandt spændet på strømpeholderen. Trak let i det. Mærkede, hvordan strømpen sad stramt, og hvordan hendes lår spændte under hans berøring.

Louise åbnede munden mod hans. Hendes hånd fandt hans skjorte, knapperne, begyndte at åbne dem.”

Hun med ryggen mod skrivebordet, kjolen trukket op om hofterne. Strømperne, strømpeholderne, den blonde kant – alt synligt. Hun havde ingen trusser på. Kun den glatte, barberede hud mellem lårene, og de mørke strømpeholdere, der holdt alt på plads.

Niels knælede ikke. Han løftede hende op på bordet, skubbede hendes lår fra hinanden, og lod munden følge den blonde kant nedad. Tungen glider over huden, over spændet, ind mellem lårene. Louise lagde hovedet tilbage, stønnen dæmpet, mens hun greb fat i hans hår.

Han smagte hende. Slikkede langsomt, dybt, mens hans fingre holdt strømpeholderne, trak dem lidt strammere, lod dem glide. Hun var våd, varm, og hver gang hans tunge ramte det rigtige sted, klemte hendes lår sammen om hans hoved.
“Kom herop,” hviskede hun efter et stykke tid, stemmen tyk.
Han rejste sig. Åbnede bukserne. Hun hjalp ham, greb fat i ham, ledte ham ind. Da han skubbede ind i hende, lå hun tilbage på bordet, kjolen krøllet op, strømperne stadig på, strømpeholderne spændt stramt over de spredte lår. Hvert stød fik de små metalclips til at klikke let mod huden. Hendes hæle hang i luften, så ind i hans ryg, da han tog hende dybere.