Mødregruppen på cafe

Babydag

Det var fast tirsdag: Babydag på cafeen på Vesterbro Torv. Duften af kaffe blandede sig med duften af babygrød og vådservietter. Espressomaskinen hvæsede. Psssshh. Barnevogne holdt parkeret i klaser ved vinduerne.

Jeg sad alene ved vinduesbordet med en stor cortado. 12 timers nattevagt som taxachauffør sad stadig i kroppen. Jeg havde egentlig fri, men noget ved stemningen her trak mig ind.

Ved bordet ved siden af sad de. Line, Nadia og Camilla. Mødregruppen. Nadia havde sin søn på skødet, han gumlede på en riskiks. Camilla ammede sin datter under et tørklæde.

Og Line… Line sad kun med en latte. Ingen barnevogn. Ingen baby.

”Hvor er Lærke henne i dag?” spurgte Camilla og nikkede mod den tomme stol ved siden af Line.

Line trak på skuldrene og rørte i sin kaffe. ”Hos sin far til på søndag. Så jeg tænkte… jeg kunne godt bruge noget voksentid alligevel.” Hun sendte dem et skævt smil. ”Savnede jer.”

Nadia grinede. ”Og kaffen. Og sladderen uden at blive afbrudt af skrig hver andet minut.”

De snakkede om bleer, natteroderi og mødregrupper. Indtil Line pludselig sænkede stemmen.

”Ved I hvad jeg savner mest?” sagde hun lavt nok til at det lød privat, men højt nok til at jeg opfangede det. ”At blive taget. Bare… taget. Af en fremmed. Efter en helt uskyldig dag som i dag.”

Camilla stoppede midt i en tår te. ”Line! Der er børn til stede!”

”Hvad?” Line tog en slurk af sin latte. ”Det er jo bare en fantasi. En taxachauffør låser dørene, kører til et øde lager på Vesterbro… binder mig… bind for øjnene… og bruger mig i flere dage. Ingen bleer. Ingen ansvar. Kun lyst.”

Nadia rystede på hovedet, men hun smilede. ”Du er syg i hovedet. Det er babydag, for helvede.”

”Måske,” grinede Line. ”Men kodeordet skulle være ’gulerod’. Hvis jeg sagde det, skulle han stoppe. Med det samme. Sikkerhed først, ikke? Selv for en mor.”

Jeg stivnede med kaffekoppen halvvejs til munden. For det var ikke første gang jeg hørte den fantasi.

Tre uger tidligere: Besked fra ”RødLinje85” på forummet.
”Mor til en på 3. Har barnfri uge. Søger taxachauffør til aftalt rollespil. Du henter mig efter babydag på cafeen. Jeg ’gør modstand’. Du kører mig til det gamle lager på Enghavevej. Gennemfører min fantasi. Kodeord: gulerod = stop. Er du frisk på at give en mor fri?”

Det var Line. Vi havde planlagt det hele. Jeg havde nøglen til min onkels gamle lagerbygning på Enghavevej. Tom, aflåst, lydtæt. Perfekt til legen.

Hun kiggede op lige i det øjeblik. Vores øjne mødtes over kaffekopperne og babygrøden. Et halvt sekund. Så slikkede hun skummet af overlæben, langsomt. Og smilede. Det er nu, sagde det smil. Mor har fri.

Jeg betalte, nikkede kort til hende uden hun opdagede det, og gik ud til min taxa. Startede bilen og kørte langsomt rundt om hjørnet. Parkerede i sidegaden. Ventede.

10 minutter senere

Døren til cafeen gik op. Line, Nadia og Camilla kom ud. De krammede farvel.

”Vi ses, babe,” sagde Camilla. ”Skal du ikke have en taxa? Det er jo koldt.”

Line trak jakken tættere om sig og kiggede ned ad gaden. ”Jo… jeg tager den første der kommer.” Hun rakte hånden ud mod vejen.

Det var mit cue.

Jeg blinkede ud, trillede frem og stoppede lige ud for hende. El-bagruden kørte ned.

”Taxa?” spurgte jeg med neutral stemme. Hun anede ikke det var mig fra forummet.

”Ja tak,” sagde hun og åbnede bagdøren. ”Killemarkvej 14.”

Så snart døren smækkede, trykkede jeg på centrallåsen. Klik.

Hun stivnede. ”Øh… hvorfor låser du dørene?”

Jeg mødte hendes blik i bakspejlet og smilede roligt. Så kørte jeg frem – men drejede væk fra Killemarkvej og ned mod Enghavevej.

”Hey! Det er den forkerte vej,” sagde hun og lød oprigtigt forskrækket. Perfekt. Hun spillede sin rolle uden at vide det var mig.

Jeg drejede ind i en sidegade og stoppede bilen. Vendte mig halvt om mod bagsædet.

”Line,” sagde jeg lavt. ”Husk hvad du skrev. Forummet. Taxi-fantasien. Lageret på Enghavevej. Kodeordet er gulerod. Siger du det, lukker jeg dig ud lige nu. Med det samme. Er du stadig med?”

Hun holdt op med at trække i dørhåndtaget. Hendes øjne blev store. Så gik det op for hende.

”TaxiVesterbro?” hviskede hun. ”Er det… er det dig?”

Jeg nikkede. ”Det er i dag. Hvis du vil. Sig gulerod, og vi kører til Killemarkvej. Sig ingenting… og vi kører til lageret.”

Der blev stille i 5 sekunder. Kun lyden af motoren. Så sank hun langsomt tilbage i sædet. Hendes puls hamrede – jeg kunne se det på halsen.

Et lille smil. Så hviskede hun: ”Kør… til lageret. Ingen gulerod.”

Jeg satte bilen i gear og kørte mod den store, rustne port på Enghavevej.

Alt sammen fordi hun mødte op til babydag uden baby. Og hun vidste at hun kunne stoppe det hele med ét ord: Gulerod.

Slut på Del 1: Mødregruppen på cafe

Er dette her noget du kunne tænke dig at prøve, så hold dig ikke tilbage med at kontakte mig – M/K.