Mig og Michelle Del 2

Tilegnet N/A med tak for sød respons!

<font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Leila lå og vendte og drejede sig på sengen. Da jeg kom ind, forsøgte hun, uden held, at sige noget. Jeg skyndte mig hen og bandt hendes arme og ben fri. Så snart hendes hænder var fri, klarede hun selv knebelen.

</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Så snart hun igen var fri, så min lillesøster trist på mig, og sagde:
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Næste gang du leger kidnapning, så vil jeg altså være rigtigt med, …ikke!?!&lt;&lt;
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Jeg nikkede, og skulle lige til at svare mundtligt, da min… eller, okay vores … far stak hovedet ind:
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Nå, det var jo heldigt… Så kan jeg jo sige det til jer begge to. Mor skal til frokost med nogle kolleger fra arbejdet, og jeg skulle så have været hjemme og passe jer. Men… I er jo store nu, og kan da godt passe på jer selv, ikke?&lt;&lt;
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Vi nikkede begge.
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;…Så har I vel heller ikke noget imod, at jeg tager ud og besøger Hans, vel?&lt;&lt;
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Han så bønfaldende på os.
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Leila så på mig, og lydløst formede hun stavelserne i det ene ord: "Kid-nap-ning".
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Jeg nikkede til Leila, uden at far så det, og vi svarede begge: &gt;&gt;Nej!!&lt;&lt; i kor.
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Far så mildt sagt lettet ud.
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Vi ses i morgen! Jeg kommer først hjem i morgentidlig. Mór jer godt!&lt;&lt;, råbte mor, nede fra entréen.
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Jo, tak!&lt;&lt;, svarede vi alle tre, i kor, &gt;&gt;…Og i lige måde!&lt;&lt;. Vi hørte døren smække. Mor var gået.

</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Jamen, det samme siger jeg så. Der står mad nede på køkkenbordet. Rugbrød og så det kylling, der er tilbage fra i går! …Og så er der slik i køkkenskabet, det røde af dem! …Ja, og så må I hygge jer! Vi ses om en… tre timers tid, ikke!&lt;&lt;
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Vi smilede, nikkede og vinkede. Far gik, og lidt efter hørte vi endnu engang døren smække. Nu var vi helt alene…

</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Nå…&lt;&lt;, sagde jeg, &gt;&gt;Skal du bindes?&lt;&lt;
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Ja. Men, kan du ikke binde mig til en stol nede i køkkenet?&lt;&lt;
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Jo, jo.&lt;&lt;
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Og så husker du at blive der, ikke?!&lt;&lt;, spurgte Leila irettesættende.
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Jo, jo.&lt;&lt;, nikkede jeg igen, &gt;&gt;Det gør jeg!&lt;&lt;
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Vi gik derned…

</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Én ting, jeg skal huske at spørge dig om …&lt;&lt;, sagde jeg, da Leila og jeg stod nede i køkkenet, &gt;&gt;…det er, hvordan Fa’en du ku’ komme ind af døren, da Michelle var her. Jeg syntes da bestemt, jeg låste den!?!&lt;&lt;.
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Det gjorde du også, men du ved jo, at vi piger kan visse tricks… Nej, okay. Jeg brugte en udrettet klips, til at åbne låsen i døren med!&lt;&lt;
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Jeg så bare på hende. Den lille, udspekulerede…

</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Leila satte sig på stolen, og foldede hænderne bag stoleryggen, med ordene:
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Vil du ikke lige gå op på badeværelset, og hente mors badekåbes snor? &lt;&lt; Jeg nikkede, og løb op på badeværelset, og hentede snoren til hende. Med den bandt jeg så hendes arme, da jeg var kommet ned igen.
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Der ligger et tørklæde ude i forlommen på min skoletaske. Henter du dét?&lt;&lt;
</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">&gt;&gt;Selvfølgelig.&lt;&lt;, svarede jeg, og fór ud i entréen efter det.

</font> <font face="&quot;Verdana&quot;" size="&quot;2&quot;">Jeg fandt hurtigt tørklædet. Det var et lyserødt bandana. I det jeg bandt det stramt om Leilas mund, ringede telefonen inde i stuen. Jeg lod den ringe. Leila så på mig, virrede hovedet fra side til side og udstødte en uforståelig mumlen. Efter et minuts tid holdt telefonen op med at ringe…

</font>