Dømt til at gå galt

Som årene gik, ændrede hun sig. Hun var ikke længere et barn. Hun var blevet voksen. Smuk . .

Det var egentlig aldrig meningen, det skulle ske. Og i lang tid brugte jeg netop det som bevis for, at det ikke ville blive alvorligt. At det bare var noget, der kunne holdes i ave, så længe jeg lod være med at give det opmærksomhed.

Jeg havde kendt Mette og Freja i årevis. Vi var genboer, delte bekendte og hjalp hinanden med små praktiske ting. Det begyndte med lån af værktøj og endte med fælles middage, fødselsdage og familiebesøg. Det skete gradvist. Udramatisk.

Mette og jeg var jævnaldrende. Sidst i trediverne, begge fraskilte, begge landet i hver vores billige lejlighed. Hun var den type kvinde, der klarede sig selv. Ikke fordi hun skulle bevise noget, men fordi hun kunne. Det tiltrak mig. Hun så godt ud, var ligefrem og sjov at være sammen med. I starten flirtede vi lidt, men det ebbede ud igen. Det krævede tid, før vi ikke længere kunne undvære hinanden.

Freja havde hun fået tidligt. Da de flyttede ind overfor, var Freja omkring femten. En stille pige, lidt indadvendt, med en tendens til at undskylde for sin egen eksistens. Hun mindede mig på mange måder om mig selv som teenager. Jeg hjalp hende med lektier indimellem, gav hende råd, som hun foregav at hade, og brugte min sædvanlige onkelhumor, som hun rullede med øjnene ad.

Som årene gik, ændrede hun sig. Ikke pludseligt, men støt. Hun fik flere venner og mere selvtillid. Det gjorde mig oprigtigt glad. Samtidig var der også noget andet, jeg først senere gav et navn. Hun var ikke længere et barn. Hun var blevet voksen. Smuk. Det var ikke noget, jeg dvælede ved dengang. I hvert fald sagde jeg det til mig selv.

Da Mette og jeg endelig indrømmede, at der var mere mellem os, var Freja blevet student og havde sabbatår. Mette og jeg var forelskede på den måde, hvor det føles lidt pinligt i vores alder. Vi kunne ikke lade hinanden være. Skiftede mellem at bo hos mig og hos hende. Talte om at flytte sammen.

Det var her, jeg begyndte at tøve. Og jeg vidste godt hvorfor.

Jeg begyndte at se Freja med andre øjne. Ikke bevidst. Ikke ønsket. Bare som noget, der skete. Jeg skammede mig over det. Over tankerne, der dukkede op, når jeg stirrede for længe. Over min egen krop, der reagerede, før jeg nåede at stoppe den. Jeg skræmte mig selv. Overvejede, om jeg var blevet noget, jeg altid havde foragtet.

Det holdt mig tilbage fra at tage det sidste skridt med Mette. Tanken om at flytte sammen gjorde mig både glad og urolig. Kunne jeg styre mig? Kunne jeg være den, jeg troede, jeg var?

Til sidst overbeviste jeg mig selv om, at det var irrationelt. Freja var voksen. Hun ville snart flytte hjemmefra. Og indtil da måtte jeg kunne kontrollere mine tanker.

Så vi flyttede sammen.

Det viste sig hurtigt, at det ikke gjorde det lettere.

Min fascination af Freja blev ikke mindre. Tværtimod. Nu var hun en del af min hverdag. Små situationer, hvor jeg kom på prøve igen og igen.

Jeg begyndte at samle små øjeblikke, som var de beviser mod mig selv.

En formiddag står Freja i køkkenet i små, sorte gymshorts og en løs, hvid crop top, der stopper lige under brystet. Hun rækker op efter en tallerken på den øverste hylde, og stoffet glider opad – kun et par centimeter, men nok til at afsløre den bløde underkant af det ene bryst, den svage kurve, hvor huden skifter fra lys til en anelse mørkere mod brystvorten, som ikke helt er synlig, men næsten. Jeg mærker det som et stød i maven, en pludselig varme, der skyder ned i skridtet. Min pik rører på sig, bliver tungere, presser mod stoffet i bukserne. Jeg vender mig væk mod kaffemaskinen, griber om kanten af bordet og tæller vejrtrækninger. Hun sænker armene igen, trækker trøjen ned med en ubevidst bevægelse og siger noget om, at det er for varmt i lejligheden. Jeg nikker bare. Stemmen sidder fast.

En anden aften kommer hun ind i stuen efter badet, håret fugtigt og mørkt, kun iført et stort badehåndklæde viklet om kroppen. Hun sætter sig i sofaen over for mig, trækker benene op under sig. Håndklædet glider en anelse – ikke meget, bare nok til at afsløre det øverste stykke af låret, den bløde inderside, hvor huden stadig er rødvarm efter det varme vand. Jeg stirrer for længe på det lille dryp, der løber fra hendes nakke ned over kravebenet og forsvinder ind under stoffet. Min pik bliver tykkere, lægger sig tungt mod låret. Jeg krydser benene, skifter stilling og mumler noget om at hente mere vin. I virkeligheden går jeg ud på badeværelset, låser døren, presser håndfladen hårdt mod skridtet og tæller til tres, indtil den værste puls aftager.

Hver gang skammer jeg mig bagefter. Hver gang lover jeg mig selv, at det var sidste gang.

Jeg brugte Mette som ventil. Al den lyst, jeg ikke ville erkende, kanaliserede jeg over på hende. Hun nød det. Og jeg bildte mig ind, at det gjorde det hele legitimt. Når tankerne om Freja blev for høje, når min krop ikke ville lytte til fornuften, trak jeg Mette ind til mig i mørket. Det var ikke kærlighed hver gang – det var nødvendighed. En måde at slukke ilden på, før den brændte alt ned.

En af de nætter lå hun på maven, lyset slukket, kun en smal stribe måneskin gennem persiennerne. Hun havde mærket min uro tidligere på aftenen uden at spørge ind til den. Nu lod hun mig bare tage hende. Jeg trak hendes trusser ned over hofterne, ikke helt af, bare nok til at de sad fastspændt lige under knæhaserne. Hun var allerede våd – blank og hævet, læberne let spredte. Jeg gled ind i hende langsomt, mærkede varmen omslutte mig, den tætte, glatte modstand, der gav efter.

Jeg kneppede hende i et roligt, næsten mekanisk tempo, mens mine tanker gled væk.

Jeg forestillede mig Frejas ryg – den slanke linje fra nakken ned til lænden, hvordan den ville krumme sig, hvis hun lå præcis sådan her. Hvordan hendes numse ville løfte sig en smule mod mig, små bevægelser, næsten ufrivillige. Jeg så for mig hendes bryster – mindre end Mettes, fastere, med de lyserøde brystvorter, der ville stivne, hvis jeg bare pustede på dem. Jeg forestillede mig lyden – ikke Mettes dybe, hæse støn, men noget yngre, mere overrasket, et kort gisp, der blev til et kvælende lille hvin, når jeg stødte dybere.

Mette stønnede højere, bad mig om at gå hurtigere. Jeg adlød. Greb fat om hendes hofter, trak hende tilbage mod mig, mens billedet af Freja blev skarpere. Hendes lår, der skælvede. Hendes mund, let åben. Den lille, næsten usynlige fregnestribe hen over næseryggen, som ville blusse rød, hvis hun kom tæt på grænsen.

Jeg kom brat og voldsomt – ikke af Mettes krop under mig, men af tanken om en anden. Jeg begravede ansigtet i Mettes nakke, bed let i hendes hud for at kvæle navnet, der næsten slap ud. Hun lo blødt, troede det var nydelse. Jeg hadede mig selv mere end nogensinde.

Jeg begyndte også at få fornemmelsen af, at Freja havde gennemskuet mig. Ikke direkte. Bare i små ting. Et blik, der blev hængende. En bevægelse, der virkede bevidst. Som om hun vidste, hvad hun gjorde ved mig.

Hun strakte sig i sofaen en aften, armene over hovedet, ryggen svajede let, og crop top’en gled op igen – samme underkant af brystet, samme svage kurve. Hun holdt stillingen et sekund længere, end nødvendigt, før hun sænkede armene og smilede skævt mod mig. Var det tilfældigt? Jeg vidste det ikke. Men mit hjerte hamrede, og jeg måtte rejse mig for at hente vand.

En anden gang stod hun i døren til badeværelset, kun iført undertøj, og spurgte, om jeg havde set hendes hårbånd. Hun vendte sig halvt, så lyset fra gangen faldt på hendes ryg, på den lille fordybning lige over numsen. Hun ventede på svar, flyttede vægten fra det ene ben til det andet, så hoften tippede. Jeg mumlede noget usammenhængende. Hun smilede igen – det samme skæve smil – og lukkede døren.

Jeg blev mere modig. Eller mere dum. Lod blikket hvile lidt længere. Blev opsøgende under dække af normalitet. Fortalte mig selv, at det bare var i mit hoved.

En dag, hvor jeg var alene hjemme, endte jeg på hendes værelse. Jeg sagde til mig selv, at det bare var nysgerrighed. At jeg bare skulle hente noget. Rydde lidt op. Midt på gulvet lå et par af hendes små trusser.

Jeg stod midt på hendes værelse med de små, sorte trusser i hånden. Bomuld med en smal blondestribe i siderne. De var stadig lune – hun havde haft dem på for mindre end en time siden. Der var en svag, sødlig duft, en blanding af vaskemiddel, hud og noget mere intimt, noget der stadig levede i stoffet.

Jeg løftede dem op mod ansigtet. Indåndede. Langsomt. Dybt. Det var som at blive ramt af en bølge – min pik blev hård på sekunder, pressede smertefuldt mod lynlåsen. Jeg kunne mærke varmen fra min egen puls ned igennem skridtet, den tunge, bankende fornemmelse.

Jeg satte mig på kanten af hendes seng. Trusserne stadig mod næsen. Med den anden hånd åbnede jeg buksen, trak den ned nok til at min pik sprang fri – stiv, rød, med en blank dråbe helt ude i spidsen. Jeg lagde trusserne rundt om skaftet, lod det glatte stof glide op og ned, mens jeg forestillede mig, at det var hende. At det var hendes hånd. Hendes mund. Hendes våde varme.

Jeg bevægede hånden hurtigere. Stoffet gned mod den følsomme underside, mod årerne, der lå tæt under huden. Jeg lukkede øjnene og så hende for mig – nøgen på sengen, benene spredt, fingrene nede mellem læberne, mens hun så på mig med det der halvt nysgerrige, halvt udfordrende blik, jeg var begyndt at forestille mig, hun havde.

Jeg kom på hendes trusser. Tykke, hvide stråler, der landede i små buer hen over det sorte stof; nogle dryppede ned på hendes sengetæppe. Jeg sad der, åndede tungt, med pikken stadig rystende i hånden, og stirrede på rodet. Skammen kom som en knytnæve i maven.

Og så hørte jeg gispet.

I døråbningen stod Mette.
Historien fortsætter under reklamen

Hun sagde ingenting. Så bare på mig – på trusserne, på min hånd, på mit ansigt. Hendes udtryk var umuligt at læse. Tomt. Måske forundret. Måske foragteligt. Måske noget helt tredje.

Jeg vidste bare, at det var dømt til at gå galt.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

<label for="subscribe-reloaded"><input style="width:30px" type="checkbox" name="subscribe-reloaded" id="subscribe-reloaded" value="yes"> Få en mail hver gang der kommer nye kommentarer. Du kan også <a href="https://gratis-sexnoveller.dk/kommentarer/?srp=137860&srk=26a24b08a912165d6894d39611531079&sra=s&srsrc=f">abonnere</a> uden at kommentere</label>

Kommentarer (0)