bag tremmer... del 3.

John havde det ikke godt med det han skulle til at gøre, at bringe en indsat en tablet, var en ting, men at vide at den samme tablet, indeholdt et program som, Skype, og direkte forbindelse til internettet, det var straks værre.
  Randi havde brugt meget tid på at overtale ham, meget tid, og gode evner. Hans pik var stadig øm, ja nærmest tyndslidt, han havde ikke tal på hvor mange gange hun havde suget den tom, blot for at spille den op igen, og suge ham tom igen, han havde nærmest varcum i ørerne, og da hun havde truet med at komme over og sutte ham i garagen, havde han overgivet sig.  
Så her gik han, med den forbandede pakke under jakken, følte det som om alle kunne se lige igennem, følte at den stak ud, og gjorde sig selv mere synlig, end den i virkeligheden var. John lod den ligge i sit skab, til om aftenen, han viste at han ville være ”Næsten” alene på vagt i aften, der var kun Mille ud over ham. Og Mille sad på overvågningen, sad og så på skærmene hele natten, så han måtte finde på noget som kunne lokke hende væk, mens han listede hen og afleverede pakken til Martin.  
Klokken sneglede sig af sted den eftermiddag, men endelig gik de sidste og ”natteraverne” var de sidste. ”natteraverne” det var i grunden et pussigt navn, som Mille havde fundet på, en gang for længe siden, da hun og John en nat havde siddet alene. Mille var allerede dengang en kvinde i 40érne, men hendes udsende snød, hun kunne sagtens gå for at spille en lille pige, specielt når hun satte sit lyse pagehår op i fletninger, og nøjes med kun lige at ligge en blid makeup. Mille var en sjov størrelse, så længe man ikke SÅ hende, hun virke skræmmende med sin grove stemme, som mindede om en bodybuilder, der var blevet krydset med en havnearbejder. Men SÅ man hende, blev man ikke skræmt af hendes deminiative størrelse på blot 154cm og en ”kampvægt” på 50kg, hendes slanke krop viste ingen tegn på at havde født 2 børn, og hendes bryster var stadig en lille håndfuld, fast og spændstig.  
Hvis hun ville, kunne hun klæde sig i en let blomstret sommerkjole og fletninger og lege den lille pæne pige fra en hver mands våde drøm, i de unge teenager år, med slikpind og lette hinketrin, men som oftest linede hun mest en Domina efter arbejdstid, i stramme læder bukser, stropbluse, en kort jakke, og hestehale, pyntet med højhælede sko, og hendes mange tatoo´s.  
Men det kom sig af, en aften hvor der var strømafbrydelse i fængslet, mens alt var mørklagt, rende Mille og John og ledte efter en lommelygte, men efter som de ikke kunne se noget, kom de til at rende ind i hinanden, hvorved John lod sine hænder glide ned af Milles krop, til han ramte hendes bryster, som han gav et lille klem, og udbrød ” Nåå det er dig Mille, jeg troede vi havde fangeflugt….” men Mille var ikke sådan at gøre flov, så hun rakte frem, grab om Johns pik, og svarede : ”Du har jo en stavlygte, hvorfor bruger…” mere nåede hun aldrig at sige, før lyset kom tilbage. Fra den tid havde Mille og han kaldt hinanden for ”Natteraveren”. Og til dato generede det John, hun aldrig fik færdiggjort sin sætning, for han ville godt have ”brugt” den ”stavlygte” på hende.  
Med dette i tankerne fik John en vild ide, nu viste han hvordan han skulle komme til at afleverer pakken til Martin.  
John gik ud i køkkenet, fandt rullen med stanniol, rev et stykke af, og rullede en lille kugle, så gik han ud på toilettet, som lå allerbagerst i lageret, tændte lyset i lageret, og lod døren stå åben ud til lageret, mens han gik ind på toilettet, gik over til lampen som hang i loftet, skruede pæren ud, pressede kuglen af sølvpapir op i soklen og skruede pæren løst fast igen, så at sølvpapiret ville kortslutte strømmen, og sprænge sikringen når lyset blev tændt, og når pæren blev skruet ud, ville kuglen falde ud af sig selv, hvorefter den forhåbentlig ville forsvinde på gulvet i mørket.  
Så gik han tilbage til sit skab, tog sin walky og kaldte Mille, fortalte hende at der manglede toilet papir, om hun gad hente noget på lageret og bringe ud på toilettet.   Så ventede ham.  
Pludselig blev der mørkt, han kunne hører Mille bande og svovle ude på lageret, og hurtigt fandt han pakken, listede igennem opholdsstuen ud til afsnittet med fangerne, og hen til Martins celle, han lod pakken glide ind gennem døren, og hviskede ”efter aftale med Randi”, og mens han stod bukket og hviskede kom lyset igen, han rejste sig hurtigt og listede tilbage til opholdsstuen, mens han lod som om intet var hændt.  
Det skulle senere vise sig, at John havde overset 2 små detaljer.  
Resten af vagten, forløb uden større besvær, der var sjovt nok ikke flere strømafbrydelser, og heller ingen grunde til at rage på Mille. Så med lettet skuldre glædede John sig til solen stod op, og de første kollegaer begyndte at komme. John sad i kaffestuen, med fødderne oppe på en stol, og læste i avisen, da Mille kaldte påham ude fra lageret. ”John… kom lige herud, gider du?” John rejste sig og gik ud til hende, han standsede i døren, ”Fuck..” Mille stod med den lille stanniol kugle i hånden. ”ved du hvad det her er? Spurgte Mille. ”Nej”, lød Johns korte svar, og Mille forklarede som til et barn, ”Dette er en kugle af stanniol, den fik pæren på toilettet til at sprænge, og sikringen med. Den er ikke kommet af sig selv, og du havde kort før været ude på toilettet, du viste jo at der ikke var mere papir. Skal jeg begynde at lægge 2 og 2 sammen, eller vil du forklare?”  
”Det kender jeg ikke noget til.” John mærkede hvordan sveden begyndte at løbe ham ned af nakken. ”Så må jeg jo finde ud af det selv, vil du med ind og se på videoen, eller skal jeg gøre det selv?” spurgte Mille. ”Jeg.. øhh jeg kan da godt gå med.” svarede John lidt tøvende. Mille smilede, ”det er jo i grunden ret heldigt at væres computer system, kører på sin egen sikring, så den bliver ikke ramt ved strømafbrydelser”, pludrede Mille mens de gik mod computerrummet. John stoppede midt i et skridt, Hvad var det lige at hun stod og sagde?, ”Øhh af hva, ja jo. Det er det da…”  
Mille satte sig ved computeren, spolede video overvågningen tilbage, og så hele optrinet. John på toilettet. John som hentede en pakke, og afleverede den til Martin, og John som listede tilbage til opholdsstuen.  
John stod og så ned i gulvet, han var afsløret. Mille vendte sig, kikkede på ham, og smilede. Så markerede hun de 10min på videoen, og trykkede på ”kopier” sende filen til sig selv, og trykkede så på ”slet”.  
Så!!... nu ved kun du og jeg hvad der er sket, og hvad gør vi så nu ved det? Sagde hun med sin mest sukker søde stemme.  
”Jeg vil vide hvad der var i pakken, jeg vil vide hvorfor, og så kan vi aftale en pris, ellers er jeg bange for at det klip pludselig på mystisk vis, kan dukke op igen John, er du med på det?” ”Ja Mille” ”Det var en tablet, og det skyldes at Martin er min nabo, jeg skyldte hans kone en tjeneste.” sukkede John. ”Det var ikke så svært vel?, og nu skylder du MIG en tjeneste.” smilede hun, ”Og ved du hvad? Jeg tror næsten at min og hendes pris, er den samme…” Johns hoved røg op, ”Du ved ikke hvad du beder om..” ”Jooo det tror jeg at jeg gør.” hun drejede sig rundt og sad med ansigtet mod ham, rakte op og grab hans lynlås og træk den ned.  
Hun fiskede hans pik ud af gylpen, med den ene hånd, mens hun begyndte at knappe sin skjorte op med den anden. Hendes små hænder, varmen fra hendes læber og udsigten til at gøre noget ”forkert” lige her i det mest allerhelligste fik hurtigt hans pik til at stritte som det skæve tårn i Piza. Snart hjalp han hende med at få skjorten af, få åbnet bhén, og få trukket nederdelen op, alt imens hendes læber gled ind og ud over hans pik.  
Han mærkede det pulse i pikken, mærkede lysten bygge op, mens deres spontane vilde sex, fik overtaget, og han vendte hende om, skubbede hende ind over tastaturet og computeren, og der foran skærmene, gled han op i hende bagfra mens hun hylede, så hvis de havde kikket på skærmene, ville kunne se flere af de indsatte vågne og begynde at kikke rundt efter lydene.  
I hastige stød, grab han hende om skulderne, og trykkede sig helt i bund i hende, hun klynkede, jamrede og stønnede, strammede med sin fisse om hans hårde pik, malkede den, sugede ham ind.  
Pludselig mens han begyndte at grynte, stønnede hun i rytme med hans stød, ”knep.. min.. røv…” ”A hvad?, ” John stoppede op, Hvad var det hun sagde?  
Mille rakte bagud, skubbede ham væk. John blev skubbet til jorden, af en Mille med glødende øjne, vild og utæmmet Dæmon, stod der næsten i panden på hende, da hun satte sig over hans endnu stive pik, med ryggen til, og langsomt pressede den op i sit stramme hul.  
Hun var kun fugtet af sin egen saft fra missen, og Johns pik var ikke ligefrem lille, men hun var ligeglad, hun ville have den op, og hun ville have den NU! Det var ingen fornøjelse lige nu… men for pokker, det skulle det nok blive, det viste hun bare. Så hun fortsatte kampen, gled op og ned af den, hver gang gled hun længere og længere ned, hun mærkede hvordan den fyldte hende, pressede sig vej, hun mærkede noget ”rumstere dernede” og så over sin skulder, så hvordan John havde fået den ide, at smøre spyt på mens hun kneppede ham, og det hjalp.. Ikke meget, men det hjalp. Hendes egne safter løb stadig fra hendes mis, og blandede sig med Johns spyt, og snart lykkes det, hun gled helt ned og sidde på hans skød.  
Hun kunne mærke hvordan John slappede af, det virkede nærmest som om han havde hold vejret, hun smilede for sig selv, det skulle han nu nok få brug for at gøre igen, og så begyndte hun at ride ham…  
John var mundlam, først havde hun ville bolle, så skubbede hun ham væk, og nu, nu føltes det som om hun var ved at flå forhuden af hans pik, med sin stramme røv, hvad var det dog han havde indledt sig på? Han fik ikke meget tid til at tænke, snart begyndte den der hjerteformet røv at glide op og ned af hans pik, ”åhh” han stønnede, fuck hun var stram, han havde fornemmelsen af at prøve og presse sin pik, igennem et nøglehul, men fuck hun suge med den røv. Han rakte frem og dubbede spyt på sin pik, og sammen med hendes egne safter, begyndte det at glide meget bedre, og han begyndte at mærke trykket bygge op igen.  
John smækkede den ene balle, lidt i kådhed, og lidt fordi han fornemmede at hun måske godt kunne klare lidt blide smæk, men så gjorde Mille det som han på ingen måde havde forestillet sig, hun trykkede sig helt ned over hans pik, og vendte sig om…  
Nu siddende så hun kunne se han lige i ansigtet, begyndte hun at udspyede en strøm af galle, som patroner fra et maskingevær: ”Din lille vatpik, skal du slå? , hva? Er det det du skal? Har jeg givet dig lov til det måske? Hva? Din snothvalp, jeg skal give dig klø skal jeg! Du skal fandeme ikke slå, med mindre jeg giver dig lov til det, har du forstået? Du er jo ikke andet end min private dildo, jeg skal fandeme nok selv bestemme, om jeg vil have smæk eller ej….”  alt sammen imens, hun forsat gled op og ned over hans pik, og som afslutning på sin svada, gav hun ham en syngende lussing, mens hun stønnede højt. Hun forsatte med at slå med sine små knytnæver, ned i brystet på ham, men hun stønnede højere og højere, og stoppede først da hun med et brøl, som en tyr i brunst, klemte om hans pik og malkede hans orgasme frem, samtidige med hendes egen.  
John, lå fuldstændig mundlam, aldrig havde han hørt den slags, aldrig havde han forstillet sig den slags fra Mille, og aldrig havde han følt sig så udsuget.  
Hans pik gjorde ondt da hun rejste sig, og han med et ”svup” gled ud af hende, og snart efter gjorde den ondt igen, da hun blot smilede ” tak for denne gang, det kommer vi helt klart til at gøre meget oftere…”  
Så gik hun på toilet, og John mente nu, at han viste hvordan ”voldtægt” føltes. Da der var vagtskifte, og de nye folk begyndte at ankomme, skyndte John at liste af, men han nåede kun lige ud af døren, da han hørte Milles stemme, ”Husk creme til i nat….”